www.nordfynsk.dk

Krogsbølle Præstegård

Alting forandres så hurtigt og alting glemmes så hurtigt

Jeg fik for nylig stukket en kopi i hænderne af et luftfoto af Krogsbølle Præstegård fra omkring 1938-39. Og hvor mange husker, hvordan den så ud dengang?
Billedet her viser en typisk 4-længet gård med et flot stuehus til præstebolig, bygget 1894.
Nu er der kun præsteboligen tilbage. Længerne blev revet ned i 1963, bortset fra lidt af den nordlige længe, som blev indrettet til garage mm.
For få år siden blev der opført et nyt konfirmandhus, der hvor den sydlige længe lå, og sidste år blev den sidste rest af det gamle nedrevet og et ny hus til garage o.l. blev bygget.
Nu er der sammen med stuehuset, som blev gennemrenoveret i 1998, igen skabt en smuk helhed omkring præstegården.
Det originale luftfoto ejes af Ruth Ulriksen, som tjente i præstegården i 1943-44.

Knud Søgård i Juli 2006.

www.nordfynsk.dk