I Kærlighed lever Dit Minde
Karen Dorthea Nielsen 1894-1914

Marie og Hans Nielsen

Marie og Hans Nielsen siddende på bænken med døtrene
Anna og Karen foran sig. Th. på bænken Hans Nielsens far.
Stående tjenestefolkene. I baggrunden det gamle stuehus i
smukt bindingsværk. Det blev i 1907 afløst af et nyt stuehus
i røde sten. billedet er fra 1898.

"Østerlund" er navnet på en af de smukke gårde, som Lunde er så rig på. Gårdens historie går langt tilbage, ejerrækken kender man helt fra 1664.

I 1892 overtog Hans Nielsen gården efter sin far, og han drev den lige til sin død i 1940. Som skik og brug var, havde Hans Nielsen fundet sin brud i egne rækker, Marie Hansen fra Fremmelev var ligesom han selv ud af solid gårdmandsslægt.

Marie og Hans fik to døtre, Karen, født i februar 1894, og Anna, som kom til verden i juni 1895. Det var gode tider for bønderne. Nogen ville måske sige, at pigerne var født med en sølvske i munden, i al fald manglede der ikke noget i hjemmet.

Inden pigerne blev konfirmeret, havde Hans og Marie udskiftet det gamle stuehus i bindingsværk med et nyt i røde sten. Det nye stuehus var en fornem repræsentant for tidens gårdbyggeri, selvfølgelig med trempel, frontspids mod haven og rigt udsmykket murværk.

En af tjenestekarlene på Østerlund hed Jørgen Rasmussen. Han var karl på gården i 4 år fra 1911 til 1914. Han fik den største løn i hele byen, har han fortalt i sine erindringer. Det måtte han tit høre for. Men det var også den bedste plads i byen. Maden var god, der blev slagtet meget, og der var altid hjemmebrygget øl.

Der var to døtre på gården, Karen og Anna. De var altid med i marken, fortæller Jørgen Rasmussen. De malkede køerne – var i øvrigt gode ved mig, men arbejde skulle vi alle tre fra morgen til aften.

Så skete der noget, som Jørgen Rasmussen aldrig i sit liv ville glemme. Karen døde!

Livet tegnede ellers så lyst for Karen. I sommeren 1910 havde hun været på Særslev Højskole, der som bekendt er en god grundtvigsk højskole. Hun og veninderne fra højskolen står endnu på billederne i deres lyse, lette sommerkjoler, og hele livet ligger foran dem.

Karen havde også været ude at tjene. Hun havde tjent på godset Trøjborg i Sønderjylland. Her havde skolemanden Christen Kold haft sin gang, og daværende ejer, Knud Knudsen, havde været med til at starte Danmarks første højskole i Rødding. Jo, her var det grundtvigske islæt også stærkt. For slet ikke at tale om det danske! Trøjborg var dengang stadig under Tyskland, men hjerterne var danske, og her var Karen blevet forlovet!

Den udkårne var fra Harres i Sønderjylland og hed Jens Gjelstrup, og da Karens uddannelse som husmor var fuldendt, og udstyret var syet, var Karen kort sagt giftefærdig, og bryllupsdatoen blev sat.

Da blev Karen syg. Gigtfeber siges der. For at slå feberen ned gik man ud i mosen og hentede is, som blev lagt på hendes tunge. Imidlertid var isen ikke ren, og Karen blev smittet med musetyfus. Salmonella ville vi sige i dag. Karen blev indlagt – og udåndede på sygehuset den 8. maj 1914.

I stedet for bryllup skulle der nu holdes begravelse. I stedet for at sende invitationer ud til brylluppet måtte gdr. Hans Nielsen indrykke følgende annonce i Fyns Tidende:

 

Begravelsesdagen oprandt. En stor skare af piger tog imod liget langt ude på landevejen, og hele gården var fuld af folk. Så gik færden mod Lunde Kirke. Der var en overdådighed af blomster, men pigen, som skulle have gået op ad kirkegulvet som brud, blev båret ind. Hun lå i kisten i sin brudekjole.

Den gård, som var bestemt for Karen og Jens, "Edelsgård", der ligger lidt uden for Otterup by, ud mod Tokkendrup, måtte i juni 1914 sælges til anden side.

Karens søster Anna blev forlovet med gdr. Knud Knudsen i Fremmelev. Deres datter, Bodil, blev gift med Arne Nielsen fra Lunde Møllegård, og Bodil og Arne overtog Østerlund.

På Østerlund blev minderne om Karen gemt. Der er f.eks. hendes katekismus, som hun prentede sit navn i i 1905, og der er skudsmålsbogen, som pastor Petersen overbragte hende efter hendes konfirmation i 1908. Der er alt udstyret, som aldrig kom i brug, og som så sirligt er forsynet med initialerne KN for Karen Nielsen, lagen efter lagen, vår på vår. Der er en fin æske – sådan en, som piger har "ting" i – en hattenål, lidt blonder, et portræt, en gimpenål, et bæltespænde. Og der er lokkerne af Karens smukke, brune hår. Og der er Karens fint broderede forklæder.

Efter Arne Nielsens død i 2004 blev minderne om Karen givet til Nordfyns Museum i Bogense. Her har man de bedste forhold for opbevaring af tekstiler. De tilses jævnligt og behandles, så de kan bevares for eftertiden. Af og til vil de fine tekstiler blive hentet i gemmerne og vist frem på forskellige udstillinger. Sådan lever Karens minde videre.

Margit Egdal

 

Karen og Anna

Hvad en ung pige har gemt - en blonde, et broderimønster, et bæltespænde, lokker af ens eget hår..

Karen th og søster Anna siddende. Tv. Henny Andersen, gift med købmand Donbæk i Jernbanegade, Otterup.

Tre veninder fra Særslev Højskole.
Karen i midten. Th. Inger Kjems.

 

TOP

www.nordfynsk.dk

Fortællingen om Karen Dorthea Nielsen er publiceret i Sletten 2005