www.nordfynsk.dk

Roerslev By

Dens skikke i fest og sorg i mands minde

Af gdr. Rasmus Madsen, Dalskovgård, Roerslev, 1958.

 

Fastelavn i Roerslev fra dengang karlene red rundt. Foto taget ved korsvejen i Roerslev.


Fastelavnsgilder, Sankthans, Sct. Knuds Marked, Høstgilde, Julegilder, Begravelser og Foræringer


Fastelavnsgilderne holdtes i to dage, både for de voksne og børnene, de smykkedes ud den første dag, og der var både konge og kronprins med vældige hatte, som pigerne aftenen før havde smykket i gildesgården, de gik så omkring til alle beboere og samlede penge ind, dels til vin og dels til wienerbrød m.v. Den anden dag gik de også omkring og tiggede æg og flæsk til æggekage, som blev bagt i gildesgården.
Børnenes fastelavnsgilde formede sig på samme måde, de var også klædt ud den første dag, gik omkring og samlede penge ind til mjød og wienerbrød og dagen efter æg, men de fik dem kogt til smørrebrød. Nogle dage før gildet skulle der hentes mjød i Bårdesø, og det var ikke så rart, for man kom i regelen i slagsmål med Bårdesødrengene, og en gang tog de lejlerne fra os og bar dem hen i et hus, men vi fik dem da igen. da var det rart at have nogle store, kraftige drenge med på turen. Jeg husker, at en af Bårdesødrengene sagde om en, at ham skal I tage jer i agt for, for han kan bære 2 skæpper byg op på sin fars loft.
Disse gilder vidste man hvor skulle holdes, derimod var der efter disse karlegilde og pigegilde, som ikke gik på omgang, men blev holdt, hvor karlene og pigerne kunne tinge sig ind. Ved pigegilderne havde pigerne ordet, dvs. de bød karlene op til dans.
Når alle disse gilder var holdt, skulle der aflægges regnskab af dem, der var betroet dertil (nu ville han jo blive kaldt kasserer), og det resulterede i regelen i, at hver karl måtte betale to kroner, heri var indbefattet musikken, men musik var billig, 1,50 kr pr. aften og to kroner til fastelavnsgildet, hvor spillemanden var med fra morgenstunden af.

 

Vesterhøj, den fredede gravhøj i Bederslev Dale,
hvor byens unge mødtes. Sankthansaften var
der blus på højen. Det fortælles også, at drengene
fra Roerslev og Uggerslev udkæmpede
drabelige kampe om højen.

 

Nu nåede man den travle tid. Man skulle i marken pløje, harve, så og tromle ligesom nu, og så var gilderne forbi for denne gang. Men ved Sankthans var der atter fest med gadeblus. Vi holdt gadeblus på Vesterhøj, det var inden, at skoven voksede til, og både karle og piger mødte og morede sig.

Først i juli var der Sct. Knuds Marked i Odense, det skulle vi gerne med til, det var morsomt at se på alt det gøgl og alle de mennesker, og dagen efter spurgte man hinanden "fik du en markedskæreste?" Ja, de unge var beskedne og nøjsomme den gang, mere end nu, de fartede ikke om fra det ene forsamlingshus til det andet, der var ingen cykler, skulle de et sted hen, måtte de gå.

I 1898 byggedes forsamlingshuset i Roerslev, og så blev alle forannævnte gilder henlagt dertil, og der blev ikke så meget kontrol med ungdommen, endvidere dukkede cyklerne op, så kunne man komme videre omkring.

 

Høstgilde (Mikkelsgilde)

Når høsten var slut og alt kornet bjerget i lade eller hæs, holdtes der høstgilde. Der blev alle indbudt, der havde hjulpet til i høsten, først og fremmest husmændene, man pløjede for, men også alle dem, man havde haft til hjælp. Det hed sig, at der skulle arbejdes i tre dage for at tjene til høstgildet, men det blev ikke taget så bogstaveligt. Byens håndværkere, smeden, hjulmanden og skrædderen havde som regel hjulpet til en eller flere dage, og de var altid med, desuden udenbys familie, og en del af lavet, men ikke hele lavet, som ved de større forannævnte lejligheder. Der serveredes suppe, steg og kage, øl og snaps og efter spisningen spilledes kort, der var sjældent dans.

 

 

 

Lars Lisbjerg havde gang i fiolen til julegilderne.
Foto fra Den fynske Landsby.

Julegilder, julelege

Her var Bredstrups fire gårde med i lavet, så der blev 17 gårde, og hvert 3. år holdt hver gård et sådant gilde, det vil sige, at i de 2 år var der seks gilder og det 3. år kun fem gilder.

Det var gilder for ungdommen, de mødte tidligt om aftenen, og der blev spillet op til dans straks. Senere blev der serveret skåret smørrebrød og øl, øllet måtte ungdommen betale med 12 øre pr. kande, der skulle jo også meget øl til sådan en hel aften, når man sled sig varme med dansen.

Af disse julegilder blev et par stykker holdt før jul, resten efter, men inden fastelavn. Gårdmændene indenfor lavet mødte i regelen også, der var to lav i byen og vejen gennem Roerslev gjorde skel. Gårdmændene var i en stue for sig selv, hvor de blev beværtede og spillede kort. Jeg erindrer, at gilderne kunne blive forulempet af herregårdskarlene fra Kørup og Einsidelsborg, så måtte mændene træde til og tale disse til rette og udvise dem, og det gik altid godt.

Der var kun en spillemand, og det var altid Lars Lisbjerg, han boede i et lille hus i Lisbjerg Mose mellem Vesterby og Grindløse, og gildernes afholdelse måtte indrettes efter ham, men dette besørgede de unge karle, ligesom de talte med mændene om gildernes afholdelse.


Begravelser

Begravelsesdagen mødte 2 á 3 karle, fra lavet, om morgenen i gården for at tage mål af kisten og for at få mad, øl og snaps med til kirkegården, hvor de så gravede graven under vejledning af kirkegårdsmanden, det var i min ungdom Jørgen Andersen, der boede i et lille hus ved landevejen, tæt ved Kristian Gyrups gård. Huset er nu brækket af. Han spiste sammen med os og hjalp os med at ringe, sagde, når vi skulle begynde ringningen, og når vi skulle holde op. Når så kisten var sat i graven, hjalp følget med at kaste graven til, og ingen forlod kirkegården, før graven var lavet pæn og smykket med kranse. Efter hjemkomsten fra kirkegården, var der begravelsesgilde i gården, der havde de andre karle fra lavet enten dagen før eller samme dag, lånt borde og bænke i nabolaget og stillet dem op i storstuen og hjulpet pigerne – også fra lavet – med at dække bord, og både karle og piger hjalp så med til serveringen under spisningen, der var intet lejet personale.

 

Den sidste rejse.
Foto fra Den fynske Landsby.

 

Gildesforæringerne bestod af et par høns, æg,
mælk og en skilling. Så kunne alle være med.
Foto fra den fynske landsby.

 

 

Foræringer

Til gilderne, begravelser, bryllupper og barselsgilder blev der givet foræringer, der bestod af to høns, æg og nymalket mælk. Pigerne fra lavet mødte en bestemt dag forud for gildet med disse foræringer, og blev beværtet med mad og kaffe, der var altid gilde i to dage ved forannævnte lejlighed, og man gav gildespenge, dvs. at gårdmændene gav hver fire kroner og husmændene to kroner til manden, der holdt gildet, så det var billigt at holde gilde, men der var heller ingen penge blandt folk dengang. Til gilderne, hvor der var musik, spillede musikken under spisningen og mod slutningen af denne, fremmødte den ene af spillemændene med en tallerken og sagde "med forlov", det betød, at alle lagde en skærv i tallerkenen, fra 25 øre til 1 kr., og dette måtte spillemændene nøjes med, så værten havde heller ingen udgift til musikken, der nu er en stor udgift f.eks. til to mand i to dage.

Nedskrevet af Rasmus Madsen
1958 i byens oldermandsprotokol.

Læs også Rasmus Madsens erindring om Kørmesgilderne.

Top

Farvefotos Margit Egdal www.nordfynsk.dk