"En renæssance for den danske hjemlige teglværksindustri begyndte i slutningen af 1700årene og i særdeleshed efter den store landbrugskrises ophør i 1828. Der opstod rundt i landet dels en række teglgårde, d.v.s. bøndergårde, hvor der gravedes og brændtes ler, som regel under meget primitive former. Leret blev brændt i miler eller i midlertidige teglovne. Når det lokale behov var tilfredsstillet, nedlagdes teglværksdriften.
Derimod undergik godsernes teglværker fra 1830erne en betydelig udvidelse og modernisering. Fra 1860erne udskiltes teglværksindustrien som en selvstændig industri."
Finn Stendal Pedersen i Jacob Aall Hofman (Bang)s: Odense amt beskrevet 1843.
I nævnte værk fra 1843 skrev Jacob Aall, at der i Lunde, Skam og Skovby Herreder fandtes i alt 7-8 teglovne, der var indrettet til 20.000 – 40.000 sten. De fleste af dem blev dog ikke benyttet stadigt. Det største af teglværkerne lå i Kosterslev. Der var ikke særlig meget træ at fyre med på Nordfyn, så til de fleste ovne benyttedes tørv.
I løbet af 1800-tallet gik man bort fra den gamle byggeskik med bindingsværk. Især i årtierne omkring år 1900 blev meget bindingsværk erstattet med bygninger opført i brændte sten.
Samtidig fandt der også et nybyggeri sted.
Stenene købte man i Bårdesø - og således kom Bårdesø Teglværk til at sætte sit præg på en hel egn.
Graver man ned til drænene - og der er mange dræn på Nordfyn, hvor der er så store inddæmmede arealer, støder man også på drænrør mærket "Bårdesø Teglværk".
|
For årene 1880-1912 er teglværkets gamle protokoller bevarede, og de er en guldgrube af oplysninger: Ved teglværket var 6 mand ansat til at passe værkets 8 ovne. Der produceredes årligt ca. 350.000 mursten og 50.000 drænrør.
Priserne var anderledes dengang. For bare 6 kr. kunne man i 1884 købe 1000 sten. Selv om pengene var mere værd dengang, var det alligevel ren foræring set i forhold til i dag.
I protokollerne opregnes en hel egns byggevirksomhed. Der er noteret, hvor mange sten og til hvem de er leveret. Vi kan følge opførelsen af gårde og huse. Til en stor, ny gård brugtes 70.000 sten.
Man får et billede af et velfungerende landsbysamfund forsynet med alle nødvendige håndværk. Der er bl.a. leveret sten til bagerier, snedkere, hjulmænd, smede, brugser, mejerier, møllere, vævere, skomagere, fragtmænd, rebslagere, farvere, købmænd og uldspindere.
|
|
Teglværksgaarden, Krogsbølle Sogn. Postforb.: Otterup, og St.: Kappendrup, hvortil ca. 6 Km. Tlf. 3 over Krogsbølle Central. Gaarden ligger ca. 20 Km. fra Bogense. Nuværende Ejer: Ole Hansen, som overtog Gaarden 17. December 1884, er født paa Ejendommen 24. Juli 1858 og gift med Karen Kirstine Ulriksen, født i Baardesø 7. Febr. 1864.
Matr.-Nr. 4a m.fl. af Baardesø. Hartkorn 5 tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. 1¼ Alb. Ejendomsskyld 36,000 Kr. Brandassurance for Hovedbygningen 5,373 Kr., for Avlsbygningerne 12,507 Kr. Gaardens samlede Areal 52 Tdr. Ld., deraf Ager 43, Eng 5, Mose 3, Have og Gaardsplads 1. Agermarken drives i en 7 Marksdrift med Rug efter Halvbrak, Roer, Byg, Udlægshavre og 2aars Græs. Jordens Bonitet er Lermuld paa Lerunderlag. Besætningen bestaar af 15 Malkekøer, 16 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 5 Heste, 2 Plage og Føl samt 4 Faar. Sidste Aar solgtes ca. 35 Fedesvin. Kvægbesætningen, der er af rød dansk Race, vedligeholdes hovedsagelig ved eget Tillæg.
Teglværksgaardens nuværende Ejer overtog den efter sin Fader, Hans Rasmussen, som 1873 havde købt Gaarden til fri Ejendom fra Einsidelsborg for 9,300 Rbd. efter at have været Fæster af den formentlig fra 1843; han havde overtaget fæstet efter sine Forældre.
Gaarden ligger inde i Baardesø By og er bygget i Grundmur; dens Jord ligger nogenlunde samlet. Hovedbygningen ligger i den venstre Side af Gaardspladsen og er opført i 1888 med Kvist mod Vest og med Skifertag. Avlsbygningerne er byggede 1889 og 1905 og bærer Cementstenstage. I 1911 installeredes elektrisk Lys og Kraft på Ejendommen.
|
