Det så så morsomt ud, når Frelsens Hær kantede sig ud af porten i det store hus på Store Kongensgade. Især de store horn, tubaer og stortrommen havde de uniformerede frelsersoldater besvær med.
Det foregik i 1957, og jeg var lige flyttet til København fra Uggerslev og anede ikke, at det store hus havde noget med min hjemegn at gøre.
Derfra hvor jeg boede, tog man sporvognen ind til byen ad Store Kongensgade og hjem ad Bredgade, så jeg stod tit ved det stoppested, hvor gaden endte, og Nyboders gule huse begyndte. Stoppestedet var ude midt på gaden, så man kunne kigge langt ned ad Kongens Nytorv til, og det største hus man kunne se derfra, er det jeg nu vil skrive om.
På Uggerslevgaard blev der i 1728 født en dreng, der kom til at hedde Christian Carl Pflueg.
Hans far var officer fra Holsten og havde fået gården af kongen for tro tjeneste. Som lille fik Christian engelsk syge og han brækkede også begge lårben. Skønt svagelig, fik han en militæruddannelse i ingeniørkorpset. En tid var han i den franske hær og lærte sproget. Ved hjemkomsten fik han til opgave at arbejde sammen med den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin.
Jardin tegnede et meget stort bygningsværk lige ved Rosenborg slot og Kongens Have, og lige over gaden kom senere Statens Museum for Kunst.
Det var dengang den første offentlige bygning, der ikke havde kongen som bygherre. Magistraten i København klagede over at få sådan en økonomisk byrde som Sølvgades kaserne er, men det hjalp ikke.
Kasernen er bygget som to F-formede bygninger, vendt mod hinanden, så det ligner Frederik d. 5. monogram. Langs de to gader er de to huse 21 fag lange, dvs med hele 21 vinduer hver. Da N-H Jardin var færdig med at tegne huset med fransk mansardtag på, blev det overdraget ingeniørkaptajn C.C. Pflueg at overvåge selve byggeriet.
En anden franskmand, Jacques-Francois-Joseph Saly, ham der lavede den meget fine rytterstatue på Amalienborg slotsplads, lavede et relief med kongekrone over den store port ind til kasernen. I dag tilhører huset DSB, som har haft hovedkontor der siden engang i 30'erne.
En anden stor opgave C.C. Pflueg fik, var at ombygge og indrette et landkadetakademi i et af Amalienborgs fire palæer. Det som Frederik d. 9. og Ingrid senere kom til at bo i. Brockdorffs palæ blev på Kongens ordre bygget om. Pflueg syntes ikke, huset var egnet til formålet, men gjorde som han havde fået besked på. Man uddannede officerer der, land- og søkadetter fra både Norge og Danmark. I dag sker det på Frederiksberg slot oppe på Valby bakke.
Det mest personlige Carl Christian Pflueg kom til at bygge, var huset i Store Kongensgade 108. Det skulle være en stiftelse for forældreløse drenge. Navnet var 'Frederik d. 5. Stiftelse' Det kgl. opfostringshus for fattige drenge på 5 - 15 år fra hele landet. Det fremgår af en fin inskription over hoveddøren.
Dette hus har også mansardtag og det er på hele 15 fag, altså en lang facade mod gaden og med masser af vinduer. Der er to gårde bagved, hvorfra man i dag tæt på ser Marmorkirkens store kuppel, men dengang var kirken ikke færdig og henlå i ruiner.
I mellembygningen blev der stillet krav om, at der skulle være en kirkesal, og det var den Frelsens Hær brugte i 1950'erne. Så vidt jeg kan se i dag, var der beboelse i den store bygning ud til gaden og værksteder m.m. i bagbygningerne.
Da C.C. Pflueg var færdig med at bygge huset, søgte han selv stillingen som direktør i 1765, og da han fik den holdt han vist helt op med at tegne flere huse?
Han må have været en afholdt person, for i daglig tale hed det slet og ret 'Christians plejehus', og han var vist så rar, at man mente, han brugte for mange af statens penge. Derfor blev han i 1782 afskediget uden pension, men dog i nåde. Man ved Carl Christian Pflueg levede til 1809, men ikke hvad han så levede af, og desværre kan man ikke finde noget portræt af ham.
I 1960'erne flyttede en del kollektiver ind i huset og endnu i dag findes der bofællesskaber. Frelsens Hær er for længst flyttet et andet sted hen.
Jeg er gået ind i gården mange gange og anbefaler, at når I kommer en tur til hovedstaden, at I stille og roligt kigger ind.
Der er en egen hygge blandt de gamle huse fra 1700-tallet. Beboerne har planter og græs og havemøbler på brostenene, hvor de samles i godt vejr og hygger sig med hinanden.
Jeg opdagede stedet, da jeg besøgte en af mine venner, der laver dukkefilm. Han lavede filmen 'Holger Danske' i kirkesalen, sådan en film er et langvarigt projekt, så jeg kiggede ind flere gange da.
Oppe i nabohuset bliver der lavet tegnefilm, bl.a. Cirkeline-filmene
-----
Evan Kallermann, august 2003
Kilde:
"København før og nu - og aldrig", bind 1 - 20, udgivet af Bo Bramsen og Palle Fogtdal.
Sys Hartmann har i bind 7 og 8 skrevet om C.C. Pflueg. Hun var medstifter af Selskabet for Arkitekturhistorie, magister i kunsthistorie og har skrevet flere bøger og artikler om huse
_______
Artiklens forfatter er født i Uggerslev 1939 i et af de husmandsteder
på Gl. Hedevej, hvorfra man kan se Uggerslevgaard med de store træer, og kirken lige ved siden af. Han kom 18 år gammel på Vanførehjemmet i København for at få en uddannelse. Er blevet animator og grafiker, lærte at lave tegnefilm og blev siden ansat på Grafisk tegnestue ved Danmarks Radio i 30 år. Trods det dårlige ben har han gået meget inde i det gamle København og kigget på bl.a. de gamle gårdmiljøer. Han har via sin historiske interesse fundet en skæbne der ligner hans egen lidt:
Det er en dreng, der er født på Uggerslevgaard 211 år før ham selv.
Fra Evan Kallermanns hjem på Gl. Hedevej var der udsigt til familien Bjergs
hjem,
Uggerslev Kirke og træerne i Uggerslevgaards have.
Denne artikel er publiceret i "Lokalhistorisk Arkiv for Otterup Kommune", nr. 73. 2003.
