Udarbejdet af dyrlæge H.P. Hansen, Uggerslevgård, og oplæst i Uggerslev Forsamlingshus
i april 1941 af Pastor Vilhelm ved en lokalhistorisk aften i sognets foredragsforening.

Uggerslev Sogn ligger i Skam Herred i Odense Amt og grænser til Skamby Sogn, annekset i Nørre Højrup, Nørre Nærå Sogn, Bederslev og Hjadstrup Sogn. Kirken ligger 18 km. N.N.V. for Odense og 14 km. Ø.S.Ø. for Bogense. Gennem sognet går Odense-Bogense banen.

Oldtiden

Man har ikke fundet noget tegn på, at sognet har været beboet i den ældre stenalders tid, men i den yngre stenalder har der været forholdsvis godt beboet, særlig ved vandet. På det tidspunkt har vandet fra Nr. Nærå og Klinte Strand fortsat i lavningerne forbi Ringe og Bredstrup gennem Kærsenggrave helt op til Gl. Kappendrup og Uggerslev mose. Der har ikke været dybt vand, men vand nok til at det kunne give føde i form af fisk og muslinger. Ved dette vand har den yngre stenalders folk boet.

Lige syd for Anne Jensens hus i Uggerslev mose findes en lille plet med særlig sort jord. Der har været en beboelse, men jeg har endnu ikke fået det undersøgt nøjere. Der er fundet en del flintøkser, som, fordi de er slebne, viser, at de stammer fra den yngre stenalder 3000-1500 år før Kr. f. altså nu 3-5000 år gl.
Nord for Uggerslev i Holemarken (navnet skal egentlig være Hulemarken efter de mange gravhøje med gravkamre – huler i) har på gårdejer L. Chr. Rasmussens mark ligget 7 høje også den lille husmandsmark ved mosen lige øst for har ligget 4 høje, alle med gravkamre. I de 3 af dem er gjort rige fund af bensager: Mejsler, knive, prene, smykker o.s.v. Det opbevares nu på museet i Odense og i Nationalmuseet. Alle disse høje er nu sløjfede, men de stammer fra tidsrummet ca. 2000 år før Kr. f.
Syd for Uggerslev på Gdr. Johannes Jensens mark har også været en stor høj, Store Julhøj. Den er nu også sløjfet. Kamret i den var 7 m. Langt. Flere Høje har ligget i nærheden.

For nogle få år siden fandtes en gammel begravelse på statshusmand Jørgen Madsens mark. Det var en mand, der var begravet, kun ca. 1 m. under jorden. Han har været en fattig mand, han har nemlig kun fået en simpel grav, indrammet af egetræ i siderne og for enden. Han stammer muligvis fra ca. 700 år før Kr. f. Senere hen, måske omkring Kr. f. eller noget senere er så Uggerslev opstået ved, at en mand, rimeligvis ved navn Uller eller Ugler, (navnet Ugger kendes ikke) har dannet sit ”Lev” – sin bebyggelse her. Han har været en høvding, der med sin flok af mænd og slaver har slået sig ned her og begyndt at dyrke en plet jord. Uggerslev Sogn har den gang for det meste været bevokset med skov. Den sidste rest har været den mark, der lå syd for Uggerslevgård og som hed ” Lunden”.

Nu går der nogle århundreder, hvor vi intet ved om Uggerslev. Her findes ingen synderlige efterladenskaber fra bronze- eller jernalderen, men vi kan godt gå ud fra, at sognet stadig har været beboet. Lidt efter lidt er der opdyrket mere og mere, og der er bygget gårde og huse i ”Levet”. Markerne har jo som andre steder været dyrkede i fællesskab og har fået navne. Holemarken er omtalt. Heden har været brugt til græsning for får og kvæg. I ”Løkkemarken” har hver mand haft sin Løkke, ligeledes i ”Jydemarken”. Navnet er sikkert opstået af ”Sydmarken”. I maden ved bækken – made-bæk – har de haft hver et stykke eng. I Slevstrup har sikkert været en lille bebyggelse for sig selv.

Uggerslev Kirke er omsider blevet bygget uden tårn, hvornår vides ikke, men rimeligvis i det 12. århundrede.

Uggerslevgård – Hans Norby og Anne Oldeland

Uggerslevgård nævnes først 1425 og ejes da af Jes Basse. Efter ham forskellige ejere, hvoraf en, Bent Persen Bille 1492 blev dræbt af Ejler Bryske til Dallund. Senere kom den til Hans Norby (død 1565), hvis enke Anne Oldeland er kendt (måske snarere berygtet) for sin optræden overfor de Uggerslev præster og biskopper i Odense. Om denne strid skal meddeles følgende:

Hans Norby og Anne Hansdatter Oldeland ejede Uggerslevgård omkring 1550. Hun har bragt ham gården. De Norbyer og Oldelander havde ikke det bedste ry på sig. Hun var besjælet af en tøjlesløs brutalitet og smålig forfølgelsessyge. Norby var ikke kirkeejer, men kirkeværge. 1561 begyndte striden med sognepræsten Hans Jensen. Denne havde begået en fejl med nogle dokumenter, men det fik han senere tilgivelse for af kongen. Hans Norby beskyldte ham for, at han ikke ville lade småfolk komme til alters, uden at de betalte ham med korn, hør eller lam. Om rigtigheden af disse klager er der stærk grund til at tvivle. Hans Norby klagede også til bispen i Odense, mester Niels Jespersen over, at Hans Jensen havde talt ilde om hans kone og forlangte ham afsat. Hans Norby og konen kunne ikke vente, til dommen over præsten faldt, og hjalp da sig selv, som de bedst kunne. Da præsten den 19. jan. 1562 kom til kirken, var døren aflåst og den søndag blev der ingen gudstjeneste. De to næste søndage var der gudstjeneste, men den 9. februar var døren atter låst og ligeledes de følgende 4 søndage. Præsten fik derefter kongelig oprejsning med hensyn til fejlene med dokumenterne, og Hans Norby fik kongeligt forbud imod at forhindre ham i at gøre kirketjeneste. Den 13. maj mødtes i Uggerslev Kirke begge de stridende parter med biskoppen og tre fynske provster som mæglere. Hans Norby og hustru fremførte deres beskyldninger mod præsten. Hans Jensen frasagde sig bestemt disse beskyldninger, men Norby og konens svar var, at de fra den dag aldrig ville "nyde eller holde ham for deres sognepræst". Bispen prøvede at forlige, men det var umuligt. Præsten erkendte sig for svag til at modstå Hans Norby, som var en Riddersmand, og han kun en fattig mand, hvorfor han hellere ville vige til en tid end være udsat for en sådan forfølgelse og vrede. Forlig kom da i stand på den betingelse, at Hans Jensen straks skulle opgive Uggerslev Sogn, annekset Bederslev først fra påske 1562. Hans Jensens efterfølger sad ikke ret længe, han var liderlig, fordrukken og en fuldstændig forargelse for menigheden. I august 1562 blev han ved provsteretsdom afsat fra sit embede. Troels Lund skriver følgende om ham:

År 1552 udtalte Fyns biskop sig således på Odense-gård til præsten hr. Just i Uggerslev der var anklaget for slagsmål med en bonde: ”Jeg formærker, at det ikke er den eneste på denne min hjemrejse fra Jylland kom mod Middelfart og siden jo nærmere jeg kom hjem, des stærkere ganger rygter og tidender om eder, hvorledes I et steds skulle have siddet hos en ægtemands hustru og drukket eder drukken og forsøgt seng med hende. Som en part siger, er da tjenersvenden der i gården kommer derover og sagt til hustruen: Men dette har vor husbond ikke ventet sig af eder”, men hun skal have svaret:” Gak du fanden i vold.” Samme derimod siger, at husbondens moder skal have set eder tilsammen. Derefter skal manden være kommet i gården og hustruen skal have iført eder kællingeklæder, tilhyllet eder for munden og så skikket eder af gården. Derefter skal en lille dreng være blevet eders skæg var og have råbt til husbonden: ”Faer, denne kvinde haver skæg. ”Så skal husbonden have rykket fra eders mund og set, hvo I var og skal så have givet eder store hug at gange af med."

Hans Jensen havde imidlertid opholdt sig med sin familie i Odense og var kommen i den yderste nød, men nu kom hans sag frem og en herredsdagsdom af 30. november 1562 gav ham fuldstændig oprejsning. Han blev igen indsat i sit embede, og Hans Norby dømt til at holde ham skadesløs, fordi han så lang tid havde mistet sine sogne. – Hans Norby og Anne Oldeland var nu kommet i et fjendtligt forhold til biskop Niels Jespersen i Odense. Allerede i juli havde herremanden undsagt bispen. Samme dag, som sagen mod Hans Jensen blev pådømt, faldt også dom i sagen mellem Norby og bispen, som fik fuldstændig medhold af kongen og rådet. Bededag, onsdag den 9. februar 1564 skulle bispen prædike i Skt. Knuds kirke i Odense. Da bispen havde begyndt sin prædiken, rejste Anne Oldeland sig og skældte bispen ganske frygteligt ud, så prædiken blev forstyrret. Bispen prøvede at formane hende til ro, men hun blev ved, og bispen måtte gå ned af prædikestolen. Vi ved ikke, hvilken ende denne sag tog. Hans Jensen var nu i slutningen af 1562 genindsat i sit embede, men de gamle stridigheder brød ud på ny. Hans Norby klagede til kongen over præstekonen, og bispen fik pålæg om at flytte Hans Norby til et andet embede, og Uggerslev og Bederslev fik en ny præst ved navn Balter Lauritsen. Hvis den nye præst havde troet, at det ville gå ham bedre end formanden, så tog han fejl.

Hans Norby døde rigtignok 1565, men Anne Oldeland levede fremdeles og styrede gården for sin umyndige søn, Hans. Hun anvendte endnu stadig det gamle træk med at lukke kirkedøren. På tre af kongen forordnede bededage havde hun, efter hvad præsten beretter, lukket kirkedøren. Han lod ringe tre sange og sendte degnen hen på gården efter nøglen, men fik den ikke. Han gik selv på gården med nogle af sognemændene og begærede nøglen, min fik den ikke, så folk måtte gå hjem, og der blev ingen kirketjeneste af de tre bededage. Siden lod hun sine jomfruer og folk med våben gå ned i præstegården og tage nogle planter med magt.

Præstestolen havde hun flyttet et andet sted hen i kirken, men siden flyttet den tilbage igen, og da præstekonen næste søndag var søgt ind i staden, trådte fru Annes sønner og datter ind i samme stol og trådte og klemte præstekonen, så hun var blå. En anden gang skulle præsten ud for at berette en syg, men han kunne ikke få kalk og disk i kirken, så den syge måtte dø uden at få sakramentet.

Lys til kirken ville fru Anne ikke udlevere og da sendte hun sin svend op til alteret for at slukke dem. En gang da præsten skulle vie et brudepar i kirken, sendte fru Anne sine børn og folk op i kirken med sække og skæpper for at måle mel af en kornkiste, som hun havde stående der. Præsten måtte vie brudeparret på kirkegården. Præst og biskop indsendte nu en klage over fru Anne og i januar 1566 blev to adelsmænd, nemlig Antonius Bryske til Dallund og en Peder Munk, af kongen beordret til at hente kirkenøglen ved fru Anne og overlevere den til præsten og fratage fru Anne kirkeværgemålet. Den 11. april 1567 faldt der endelig dom i sagen. Fru Anne led nederlag på alle punkter og skulle bøde derfor. Samme dag tabte hun et andet slag. En bondekone fra Uggerslev, Abeline Knuds, havde klaget over, at fru Anne havde ladet sine tjenere inddrage i hendes gård og havde tærsket hendes korn og havde bortført det og desuden havde de frataget hende heste og vogn, og da hun fik hestene igen, var de fordærvede. Vognen kunne hun ikke få. På samme måde havde hun båret sig ad overfor en bonde ved navn Søren Madsen. Fru Anne mente, at herligheden af de to gårde hørte til Uggerslevgård, og at hun derfor kunne gøre udpantning for ubetalt landgilde, Abelone derimod holdt på, at Landgilden skulle gå til kirken og hun kunne bevise, at kirkeværgen havde modtaget den. Fru Anne blev dømt til at give klagerne erstatning. Fru Anne flyttede nu bort fra Uggerslevgård, hvor hendes søn Hans Norby blev boende til sin død 1599. Fru Anne døde i Odense og blev begravet i skt. Knuds kirkes kor. Over hendes grav læses: ”Her hviler, som er hensovet i Herren, ærlig og vellydig” Fru Anne Oldeland til Rolykkegård med hendes elskelige kære søn Hans Norby til Uggerslevgård, og døde han bort i Herren anno 1599 og døde hun udi Herren anno 1602. Gud give dem med alle Guds udvalgte en glad og ærefuld opstandelse, himmerige og det evige liv. Og er denne sten ved hendes kære datter jomfru Margrete Norby bekostning pålagt”

Omkring 1650 tilhørte gården Hans Oldeland, som var landsdommer i Fyn og som 1680 måtte gå fra gården på grund af skatterne. Svenskerne havde brændt hans gård og kvægpest og misvækst havde ruineret ham, men han fik et herligt skudsmål af sine bønder,, da han forlod gården. En kort tid tilhørte gården Chr. Lindenov, som 1680 byggede det nuværende stuehus. Den overgik derefter en tid til kronen og solgtes 1719 til grev Gyldensten. 1926 var den helt udstykket i statshuse.
Den gamle præstegård, der var af Ege-bindingsværk, var bygget 1667 af præsten Anders Rasmussen Schytte.

Uggerslev Kirke

Adam af Bremen nævner, at der 1070 var 100 kirker på Fyn. 1083 skal der have været 300 kirker på Fyn. De fleste kirker var vel nok trækirker, hvoraf en stor mængde blev afbrændt af Venderne. Fra ca. 1200 begyndte man at bygge kirker af brændte sten med Munkeskifte (2 løber og 1 binder.) Senere i midten af det 16. århundrede begyndte man med krydsskiftet. Kirkernes takkede gavle skulle symbolisere Jacobs himmelstige. Indgangen skulle symbolisere fødslen, skibet livet og koret graven. Uggerslev Kirke er som før nævnt meget gammel, hvornår den er bygget vides ikke.
Biskop Jacob Madsen skriver i sin visitatsbog om Uggerslev: 18 tiendeydere – jeg visiterede år 1590. d. 6. marts kl. 10. Hr. Nils Mus, Fynbo, 45 år gl. præst her i seks år, bleg, gråhåret, en lille smule pukkelrygget, en mand af lille vækst. Hans hustru Katrine, datter af borgmesteren i Bogense. Forgængerens enke. En pige, som er datter af hendes første mand, hr. Jacob, med den nuværende har hun to små piger. Var Hr. Semens Capelane i vigerslev. Han prædikede i annekset. Jeg holdt tale.

Kirken uden tårn. 1. klokkehus på kirkegården Hvælvinger 4. Tavlen Kristi korsfæstelse med apostle på fløjene. Døbefonten i koret. Prædikestolen ved sydsiden nedenfor koret.1 smuk skriftestol. En lille degnestol. Nye stole. Kalk og disk uforgyldt. Blå fløjls hagel. Kirkegårdsmur kamp. Træ på. Kirkeladen mellem stolper muret, med tegl, står inde på kirkegården. Træ på.

Hans Norby og søster var i kirken. Ingen møller, søer, åer i sognet.

Trap skriver om kirken:

”Kirken er selvejende. Kirken er en romansk bygning af rå kamp, bestående af kor og skib, våbenhuset på skibets nordsider er tilføjet i sengotisk tid, det lille vesttårn, der krones af et pyramidetag, er opført eller ombygget 1754 af Gustav Grüner til Margård. Altertavlen er et maleri Kristus i Getsemane. Romansk døbefond af kalksten med interessante dyrefigurer. Alterstager fra 1595. Prædikestolen bærer navnet Niels (præsten Niels Muus.) og årstallet 1603. I gulvet 2 små ligsten. Den ene klokke, med Norbyernes og Oldelandernes våbener, er ifølge indskrift skænket 1619 af Maren Norby og støbt af Berent Bodemann i Lübeck; den anden har Hans Oldeland ladet omstøbe 1653 ved Lars Jensen i Odense. På kirkegården findes et gravmonument over sognepræsten H. Steenbech, død 1810.”

Fra først af har kirken vel nok tilhørt Uggerslevgård, men da ejerne synes af og til at have været fattige, er kirken kommen i handelen. 1698 ejede Kronen den og solgte den til amtmand Erik Stensen, ejer af Skovgårde. Derefter ejedes den af borgmester Jens Christensen, Odense. 1708 ejede Tyge Sefeldt til Margård kirken. Den hører også til Margård til 1783, da den solgtes til grev Joachim Godske Moltke til Einsidelsborg og Kørup. 1784 sælges den til Gyldensten, som ejede den, til den gik over til selveje 1909. 1621 byggede Maren Norby et fritstående klokketårn på kirkegården, 1823 kom den nye alterkalk. Messingfadet i døbefonten er bekostet af borgmester Jens Christensen 1702. Jacob Madsens gamle altertavle blev borttaget 1823 og erstattet med det nuværende maleri.

Jernbanen

Den 1. juli 1882 blev jernbanen åbnet, og der var oprettet holdeplads ved Uggerslev. Der var ingen stationsbygning, kun et lille træhus, hvor 3-4 mennesker kunne stå i tørvejr. Billetterne skulle købes i det hus, hvor nu husejer P. Rasmussen bor. Passagerne måtte selv standse toget ved at række armene i vejret. Når det var mørkt, skulle man, efter hvad gamle skolelærer Jakobsen fortalte, standse toget ved at stå og rive tændstikker, hvad ikke var så let, når det stormede og regnede.

Gengivet efter afskrift af H.P. Hansens skrift om Uggerslev Sogn.

www.nordfynsk.dk