Bederslev kirke genopdaget
Danmark blev en middelalderkirke rigere!

To okser blev koblet sammen. Det skete i tavshed i det gamle gudevi. Skønt ingen længere troede på Odin og Thor, i det mindste ikke åbenlyst, viste man sin respekt ved ikke at larme unødigt. På bakketoppen i Bederslevs nordlige udkant havde man ofret til guderne så langt tilbage, nogen kunne huske, og vigtige afgørelser blev ikke truffet, uden at guderne var rådspurgt. Nu skulle der tages bestemmelse om, hvor den nye kirke skulle ligge. Okserne fik et klask bagi, og de satte sig i bevægelse. Nu gjaldt det blot om at vente!

Hvor okserne lagde sig til hvile, skulle den ny kirke bygges. Okserne græssede en times tid – efterhånden nær kæret for foden af bakken. Da okserne havde slukket tørsten, gjorde de tegn til at lægge sig, nok for at tygge drøv. Det var alt for tæt ved kæret – her kunne kirken simpelthen ikke bygges. Tre mand fik skyndsomt gennet okserne op, inden de fik lagt sig for godt til rette. Nogle timer senere skete det endelig, - okserne lagde sig halvvejs oppe ad bakken. Et godt sted til Kristi kirke! Et godt tegn fra guderne! Netop det allerbedste sted at bygge en kirke.

Måske var det sådan, kirkestedet blev udpeget. Det eneste sikre, vi ved, er at Bederslev kirke har ligget på sin bakke siden Arilds tid. Måske først som en trækirke? Da man gravede ned ud for kirkens nordvestlige hjørne, fandt man tydelige spor efter en brand, måske af en nedbrændt trækirke.

Omkring 1200 blev der opført en kampestenskirke i Bederslev. Det var på den tid, hvor enhver landsby med respekt for sig selv byggede en stenkirke. Kirken i Bederslev var helt i tidens stil, en såkaldt romansk kirke. Den var ikke så stor, sammenlignet med kirker i dag, - der var hverken tårn eller hvælvinger, men den har været imponerende af ydre, som den lå der på bakken – en stor stenbygning med rundbuede vinduer, der kunne ses langvejs fra.

I 1400-tallet blev kirken bygget større. Den blev forlænget mod vest, idet hele skibets tredje fag kom til. Desuden kom der hvælvinger over kirken.

Den første egentlig beskrivelse af kirken stammer fra året 1590, hvor biskop Jacob Madsen kom på visitats i Bederslev. Præsten havde en klangfuld, god stemme, skrev Jacob Madsen. Altertavlen viste Kristi korsfæstelse. Der var en lille, smuk skriftestol i kirken. Prædikestolen var muret op. Ude bemærkede biskoppen kirkegårdsmuren af kamp og den lille kirkelade med tag og lervægge. Og der var kommet tårn ved kirken. Det var bygget op af træ ved den vestlige ende, beklædt med fyr, nærmest som et klokkehus.

I 1806 blev der opført et muret tårn i stedet for det gamle af træ, og i 1880'erne fandt en større ombygning af kirken sted. Den oprindelige middelalderkirke blev skalmuret med røde sten. Den fremtræder derfor ny af ydre, hvorfor mange fejlagtigt har ment, at den gamle kirke var helt forsvundet. Selv i officielle skrivelser har Bederslev Kirke optrådt som en ny kirke. Men lokalt har folk ikke været i tvivl. Kirken var og er ældgammel, og set indefra genkender man tydeligt middelalderkirken. De gamle romanske mure har f.eks. en murtykkelse, der varierer mellem 100 og 145 cm. Dette er ingen ny kirke!

For at få tingene sat på plads henvendte pastoratet sig til Nationalmuseet, der ved dr. phil. i middelalderarkæologi, Henrik Jacobsen, i 1999 lod foretage opmålinger i kirken. Resultatet blev en sensation, et "fund" eller genopdagelse af en middelalderkirke! Antallet af bevarede middelalderkirker i Danmark voksede dermed fra 1682 til 1683!

Man kan følge ombygningen af kirken i den synsprotokol, som provsten førte, når han kom på sin årlige besigtigelse. I 1878 skrev han for sidste gang: "Kirken fandtes vel vedligeholdt og uden Mangler." 1880 lød det: "Kirken trænger udvendig til Murrestauration, for saa vidt ingen Mangler". 1883 fik kirken dette skudsmål: " Da Taarnets øverste Del og særlig dets Gavlkamme ere saa brøstfældige, at det ser faretruende ud, foreslaas strax at nedtage Gavlkammene og fortsætte Tagfladerne ud til Taarnets Yderside. Da hele Kirken er saa brøstfældig, at den i høieste Grad trænger til en gjennemgribende Restauration eller rettere til Ombygning, skal Synet ikke nærmere udtale sig, forinden der foreligger Tegning saavel af den nuværende Kirke som af den paatænkte Restauration…".

Et par år efter blev der udarbejdet tegninger af både den gamle kirke og den påtænkte istandsættelse. Det kunne være interessant at se tegningen af den gamle kirke, og en skønne dag dukker den måske frem i godsarkivet, da kirken dengang ejedes af Egebjerggård. I 1886 var kirken til dels nedrevet og opførelsen efter de fremlagte tegninger påbegyndt. I 1887 var arbejdet påbegyndt, og synet kunne indføre, at kirken "henstaar saavel udvendig som indvendig i en særdeles smuk og tiltalende skikkelse, saa man faar et opbyggeligt og velgjørende Indtryk ved at træde ind i den. Et særdeles solidt og smukt Stengjærde var paabegyndt og ville blive fortsat omkring den temmelig betydeligt udvidede Kirkegaard."

Årstallet 1886 står med jerntal på tårnet. Og det er ikke året, hvor kirken blev opført, men året, hvor den store ombygning fandt sted. Inde under den røde murstensskal står den oprindelige 800-årige bygning. Kirken skib og skibets to østre fag udgør den gamle romanske kirke af rå, kløvede kampesten. Godt skjult, men den er der!

Bederslev kirke i 1590 med
fyrretræsklædt klokketårn

 

Tårnet fra 1886

 

Stolestader med renæssancegavle

 

 

 

Ny altertavle

Der blev i år 2000 opsat et nyt alterbillede i Bederslev Kirke, nemlig Arne Haugen Sørensens "Judaskysset".

Sammen med nye, kraftige farver på rammen, lyser altertavlen ud i kirkerummet. De stærke farver breder sig ud, opfylder kirken. Du linder forsigtigt på kirkedøren, farver og indtryk slår imod dig, du står stille og holder vejret. Konklusion: Den nye altertavle er ubeskrivelig flot!

Rammen er dyb blå og symboliserer himlen. Den grimme Judas klædt i falskhedens gule kåbe kysser Jesus. En lysegrøn baggrund er håbets farve. Guds øje en gylden trekant. Alterbordets forhæng er rødt som blodet, der løber i Jesu hænder.

Med hensyn til motivet: Kan man have Judas, syndernes synder, på altertavlen? Her er Bederslev Kirke ude i nytænkning, for billedet viser Jesus på dommens dag, og det helt overraskende er, at Jesus med sin højre arm modtager Judas med en åben, tilgivende gestus. Hvis Jesus tilgiver Judas er der vel også håb for os mennesker. Men Judas – forræderen over alle forrædere? Ham tilgiver vi ikke. Tilgiver Gud? Fatter vi overhovedet Guds kærlighed?

Er det et billede, der udtrykker håb og kærlighed for os? Eller er det blasfemi? Ligegyldigt er det ikke. Det er et billede, man vender tilbage til. Det dukker op i tankerne – håb, kærlighed, tilgivelse?

Margit Egdal

Tilbage til toppen

Denne artikel er publiceret i Sletten - Årsskrift for nordfynsk kultur- og lokalhistorie. 2000.