Jernalderspor

Myremalm (myr=mose) er et råstof, der findes i Danmark, og det indeholder så meget jern, at det kan udvindes.
Man byggede en ovn af ler, tændte op og fyldte ovnen med myremalm og trækul. Under ovnen havde man lavet en grube, hvor slaggen kunne løbe ned.
Her har vi sådan en slaggebunke. På billedet tv ses den med bunden i vejret. Aftegninger af strå viser, at der har været græs eller halm i bunden af gruben.
På billedet th ligger slaggen som i gruben. Man fornemmer næsten den gloende varme slagge dryppe ned.
Temperaturen i ovnen blev så høj som 1200-1400 grader, hvilket dog ikke var nok til at smelte jernet, men nok til at fjerne urenhederne. Og det er den slagge, vi finder i jorden.
Lad os sige, jernaldermanden fyrede op i ovnen i år 367 efter Kr. - (plus - minus 300 år).
Slaggen er fundet i Agernæs, langs Tørresøvej på matr. 44 a.

 

ME
www.nordfynsk.dk