www.nordfynsk.dk


Vækkelsesprædikanten fra Sværup Mølle
Vigerslev Sogn

Lars Pedersen Møller var en af Fyns kendte vækkelsesprædikanter,
og hans slægtning, Jens Hansen, gik i hans fodspor.

I det tidlige forår 1796 blev møllerparret på Sværup Mølle velsignet med en søn. Drengen blev født den 4. marts, og godt en måned senere, den 23. april, blev han døbt i sognekirken i Vigerslev. Forældrene, møller Peder Larsen og hans kone Anne Jørgensdatter, gav ham ved dåben navnet Lars Pedersen efter god, gammel dansk navneskik.

Lars havde flere søskende, bl.a. storesøsteren Maren, der kun var to år ældre end ham.

Lars blev født på de store landboreformers tid. Han voksede op i de år, hvor agerbruget blev lagt helt om med nye driftsformer, og hvor nye afgrøder såsom kløver og kartofler vandt frem. Man gjorde forsøg med kvægets mælkeydelse, med fåreavl og med hesteopdræt. Al den oplysning, der var nødvendig for landbrugets fremgang, stod præsterne for – hvem ellers? Mange præster talte sågar om kvægavl fra prædikestolen! Nu kunne man tænke sig, at møllersønnen Lars Pedersen blev et sandt barn af oplysningstiden – men han gik i en helt anden retning.

Lige midt i oplysningstiden og al dens snak om rationel landbrugsdrift havde mange fynboer fået nok – eller skulle man snarere sige for lidt? De savnede et Guds ord og en sand, inderlig kristendom. Rundt om på Fyn opstod de såkaldte gudelige forsamlinger, hvor almindelige mennesker mødtes, og hvor lægprædikanter fra deres egne rækker udlagde det hellige ord. Nogle af disse mænd blev meget kendte. Det var f.eks. Christen Madsen fra Bregnør, Peder Larsen Skræppenborg, Anders Larsen Gamborg og Johan Nielsen fra Skårupøre. – Og så var der Lars Pedersen fra Sværup Mølle. Han blev åndeligt vakt og fik stor betydning for vækkelsen på Fyn og Øerne og på landsplan som medstifter af Indre Mission.



Sværup Mølle på Bredbjergvej 22.
Mølleåen løber langs stuehuset.
Her blev Lars Pedersen født i 1796.

 

Den stærke pastor Boesen i Vigerslev

Lars Pedersen voksede op i Vigerslev Sogn, hvor pastor Jens Frederik Boesen virkede (1788-1838). Fra hans prædikestol lød der ikke et eneste ord om, hvordan køerne gav mere mælk. Pastor Boesen var en ægte from kristen, og han var den præst på Fyn, som de vakte holdt allermest af at høre.
Ikke blot Fyns kendte lægprædikanter havde et samlingspunkt omkring pastor Boesen; om søndagen kunne man se hele tog, både til vogns og til fods, af salmesyngende mænd og kvinder drage ind i Vigerslev. De lejrede sig, mens de ventede på gudstjenesten, og spiste deres medbragte mellemmad og købte kaffe hos en jordemoder, der boede ved siden af kirken. Folk kom langvejs fra. En lille skare fra sognene sydøst for Odense kom af og til. Skaren tog gerne sin begyndelse i Hudevad by i Rolfsted Sogn, hvor et par unge bønderpiger af troende familier i deres begejstring ikke regnede det for noget at begive sig hjemmefra, før sol stod op, for først at vende tilbage ud på natten. Fra Davinde, Fraugde og Allerup stødte der ligesindede til. Når de så kom, de fleste til fods, de ældre og skrøbelige på en vogn, gennem Odenses gader søndag morgen, lød der spot og tilråb fra folk i byen. Sådan har de vakte altid været genstand for de verdsliges hån, og de tog givet ikke notits af tilråb. Målet var at høre Guds ord af pastor Boesens mund.

 

 

Maleriet af vigerslev Kirke hænger i
Tommerup Præstegård i Den fynske Landsby.


Lars Pedersen bliver vakt

Den lille landsbykirke i Vigerslev var stuvende fuld hver søndag. Møllerparret fra Sværup Mølle må jævnligt have været at finde på bænkerækkerne, og sønnen Lars har givet været med. Mon ikke også møllerfamilien, ligesom andre kirkegængere, var påvirket af pastor Boesens kraftfulde forkyndelse? Alt peger på, at Lars Pedersen voksede op i et stærkt troende hjem. At han mistede sin mor kun en halv snes år gammel, kan have påvirket ham yderligere i kristelig retning. Som ung blev han i al fald vakt, og hans livsværk blev at give troen videre.

Selv skrev Lars Pedersen i 1856, at på Fyn, hvor tusinder blev levendegjorte, udskilte Gud af deres midte nogle til levende prædikanter, og selv havde han fået denne kraft, denne gave fra Gud, til at forkynde Hans ord.

Fra 1837 missionerede Lars Pedersen på
Langeland sammen med Johan Nielsen.
Der findes ikke et billede af Lars Pedersen,
men her er hans gode ven, Johan Nielsen.
Norup-præsten, Hans Abel Leonhard Hansen,
omtaler i sine erindringer (Leonhards Minder,
2005) både Johan Nielsen og Lars Pedersen,
idet begge også missionerede i Norup Sogn
på Nordfyn, hvor der som på Langeland
holdtes store vækkelsesmøder med
mange tilhørere. - Ja, der kom flere end
i kirken, måtte præsten erkende. Selv
holdt han også meget af de to prædikanter
med deres milde, jævne, folkelige foredrag.


Christen Dalsgaard: En gudelig forsamling i en
bondestue, 1869. Vestsjællands Kunstmuseum.

Lars Pedersen som vækkelsesprædikant


Lars Pedersen begyndte som lægprædikant og virkede flittigt i sit hjemsogn. Han talte også ved møder rundt om på Fyn.

Efter en gudstjeneste i Espe blev Lars Pedersen overfaldet og hånet af et par karle, men om end det ikke var hverdagskost, måtte en prædikant dog altid vente en gang bank i ny og næ.

I 1830'erne vakte Lars Pedersen en del røre, især på Langeland. Han var sammen med Johan Nielsen fra Skårupøre taget derover. I Sdr. Longelse talte Lars for en 4-500 mennesker, der havde samlet sig for at høre ham, så man måtte holde mødet under åben himmel:

"Lars Pedersen fremstod, og i et enfoldigt og simpelt foredrag talte han om frelserens hårde lidelser og død. – Så velkendte ting at tale om… Og dog var det så langt fra som i kirken. Lars Møller talte i skjorteærmer ligesom til en markedsforsamling; hans prædiken og bønner var indtrængende og gribende, og mange græd – mens andre lo. Man undredes over at se, hvorledes han arbejdede, så sveden rendte ned af ham, med hvilken ivrighed han talede, hvor snarmundet han var, og hvorledes han kunne kapitelfæste alt, hvad han sagde. Og det var dog en af deres egne, som ingen ting havde lært; hvilken hukommelse den karl måtte hae!"

Vækkelsen fremkaldte en stærk uro over hele Langeland, og i 1838 sagde myndighederne stop. Lars blev tiltalt som "oprører mod lov og regering" og dømt til at betale en mulkt på 50 rigsdaler, lige så meget som en landarbejders årsløn, men beløbet blev dog nedsat til 30 rigsdaler.

Lars fortsatte sin forkyndelse, og sammen med Peter Larsen Skræppenborg søgte han også flittigt at dæmme op for den indtrængende baptisme. Lars Pedersen blev kendt under navnet Lars Pedersen Møller eller blot som Lars Møller. Ved folketællingen i 1840 var han ugift møllersvend hos sin far på Sværup Mølle. På et tidspunkt underskrev han sig også som "møllebygger". Men det var jo som prædikant, Lars blev kendt, han hverken kunne eller ville "fortie Guds ord".

Gift og nidkær i troen – men hvilken tro er den rette?


I 1843 giftede Lars Pedersen sig med gårdmandsenken Anne Marie Hansdatter i Skørpinge på Sjælland. Her holdt han en del gudelige forsamlinger i sit hjem, og i 1853 var han med til at stifte Indre Mission.

Lars Pedersen synes ikke at have været en mand, der gik på kompromis. Da sognepræsten engang i sit fravær indsatte ham som vært ved et høstgilde, tog Lars det så alvorligt, at han gik rundt og prædikede den hele udslagne dag. Alt sammen for at Djævelen ikke skulle få sin bukkefod kilet ind, men folk tog det ilde op, og høstgildet endte i tumult. Da Lars Pedersen foretog en afbrænding af en grundtvigsk salmebog, han havde fundet i præstegården, blev fronterne trukket op.

Helt galt blev det antagelig, da Lars Pedersen i bladet "Brevbærer mellem Kristne til Oplysning og Forbindelse" slog til lyd for, at fordi man havde lært på en præstefabrik, var det ikke sikkert, der kom en duelig præst ud af det, men dem, som Gud selv havde udvalgt, de havde fået gaven! Lars Pedersen havde her midt i 1850'erne adskillige indlæg i omtalte blad. Her diskuteredes trosspørgsmål, som gjaldt det livet – i al fald det evige liv. I dag ville vi måske kalde det spidsfindigheder, men grundloven og religionsfriheden var ny dengang, og fraktionerne brød mod hinanden. På skuepladsen fandtes baptister, mormoner, grundtvigianere, separatister, bibeltro og symboltro for blot at nævne nogle få af de mange retninger. "Hvad er det dog for underlige tider, vi lever i?" sagde man.

Lars Pedersen blev efterhånden for meget for Indre Mission. Skønt han i 1858 var et aktivt medlem af bestyrelsen, blev han afsat.

Allerede i 1855 kunne man dog læse i "Brevbærer mellem Kristne", at flere troende i Sydsjælland havde dannet deres egen menighed og agtede at udtræde af folkekirken. De havde valgt "den gamle kristen og sjældne begavede taler Lars Pedersen Møller til deres præst", skrev bladet.

Således endte Lars Pedersen som præst for en frimenighed. Han var 66 år gammel, da han efter flere års sygdom døde i Skørpinge i juni 1862. En stor nordfynsk lægprædikant var gået bort.


Lars Pedersens søstersøn,
Jens Hansen, blev mormon

Vi skal tilbage til Sværup Mølle. Til Lars Pedersens søster Maren. Hun bosatte sig med mand og børn ude på Trøstrup Mark – i luftlinje kun godt en kilometer fra Sværup Mølle.

I 1823 fik Maren en søn, Jens Hansen. Han voksede op i dette stærke religiøse miljø omkring Lars Pedersen og kan have set sin morbror som et forbillede, og han blev lægprædikant ligesom ham. Nok på en anden måde, end Lars Pedersen måtte have tænkt sig. Lars ville rimeligvis have tilsluttet sig den mening, at "mormonerne var Guds straf over landene", så da Jens Hansen blev mormon og drog ud som mormonprædikant for at forkynde "den nye religion", må det have fyldt morbroderen med ret så blandede følelser.

Jens Hansen var ligesom Lars Pedersen en karismatisk prædikant. Han omvendte og døbte næsten 100 fynboer som mormoner, og disse udvandrede til Utah og tog gerne børn og bedsteforældre med. I øvrigt missionerede Jens Hansen også en del i det sydlige Sjælland og vandt også her sine proselytter.

Både Lars Pedersen og Jens Hansen var prædikanter i en brydningstid. Skønt så vidt forskellige i deres udtryk, synes det alligevel, som om det er de samme kræfter, der vækker dem og driver dem ud som prædikanter. De sprænger rationalismens rammer og søger troens store inderlighed, den, som munder ud i det evige liv.

I "Brevbærer mellem Kristne" ses det synspunkt, at når Kristus er nedsteget til de døde, må det betyde, at man kan omvendes efter døden. Dette er jo netop mormonernes tankegang!

Derfor stod Jens Hansen den 3. marts 1885 i templet i Logan i Utah. Jens Hansen var iført hvide klæder, da han lod sig glide ned i det store dåbsbassin, og med Jens Hansen som stedfortræder blev Lars Pedersen nu døbt som mormon!

Jens Hansen døde i Utah i 1897– højt estimeret som patriark og viet til 14 koner.

Margit Egdal

English summery

Lars Pedersen Møller – a Model for Jens Hansen

Jens Hansen grew up in Korup Parish. In the parish next to Korup, Vigerslev Parish, lived Jens Hansen’s uncle named Lars Pedersen. He was often called Lars Pedersen Møller or just Lars Møller because he was the son of the miller (møller) at Sværup Mill.

Lars Pedersen was the brother of Jens Hansen’s mother. In fact, between Sværup Mill and the childhood home of Jens Hansen, there were less than 2 miles. I guess the family visited each other now and then.

But let us start this story at the vicarage. The vicar, Jens Frederik Boesen (served 1788-1838), was a true Christian. At that time, most of the vicars were disciples of the Age of Enlightenment. In the churches, they told the peasants how to feed the cattle better, how to get more milk, how to get the fields to produce better...It is my firm belief, that this was the main reason why people joined the Mormons – they were missing the gospel.

The vicar, Jens Frederik Boisen, however, never spoke of cows or grain. He only preached the word of God. He did that very strongly and with his whole heart, and people came from far away to listen to him. Each Sunday, the church was crowded with people. Some of them had left their home in the early morning to go to church in Vigerslev. Others drove. As far as you could see long rows of wagons approached the church and the people would sing hymns as they got closer to the church and while waiting for the service to begin. Among awakened people, Jens Frederik Boesen was by far the most beloved vicar in Funen.

I guess Jens Hansen' siblings and parents also now and then joined the church in Vigerslev. They belonged to the church in Korup – but they lived so close to Vigerslev church.

Lars Pedersen was born at Sværup Mill on March 4 in the year 1796, and he was christened in Vigerslev Church April 23 the same year. From his father, he (and also Jens Hansen’s mother) had the name Munch. Perhaps there is a connection to the monk houses at the stream at Sværup Mill? We don’t know.

When Lars Pedersen was 18 years old, a revelation made him join the awakened people, and he started as a lay preacher. He held many meetings in Langeland together with Johan Nielsen (See the Miracles in Funen page 28). Johan Nielsen was also a lay preacher. Lars Pedersen held meetings all over Funen and in his own parish.

Many witnesses have told about Lars Pedersen as a preacher. He worked hard while talking; he was sweating and talking so eagerly from his heart. He was just a simple person standing there in his shirt. The sweat ran from him as blood. He roused people, touched them. His memory was fabulous, he remembered every a text in the Bible, yet he was one of their own.

You can certainly see that the religious environment with lay preachers was very familiar to Jens Hansen before he himself was a Mormon preacher. I believe Jens Hansen heard his uncle preach several times. I suppose that Lars Pedersen served as an early model for Jens Hansen. No eyewitnesses have told about Jens Hansen as a preacher, but I feel that what was said about his uncle as well might have been said about Jens Hansen.

 

Benyttet litteratur

Brevbærer mellem Kristne til Oplysning og Forbindelse. 1855-1856.
Frederik Nygård: Kristenliv i Danmark gennem hundrede Aar (1741-1840). En gudelig Forsamlings Historie. Den fynske Opvækkelse. 1897.
Louis Blauenfeldt: Den Indre Missions Historie. 1912.
J.C.A. Carlsen-Skiødt: Aandeligt liv i Odense og paa Nordfyn. 1933.
Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. århundrede. Bind 2 og bind 3,1 og 3,2. Under red. af Anders Pontoppidan Thyssen. 1961 og 1964.
Johannes Pedersen: Fra den fynske vækkelse. Kronik i Kristeligt Dagblad 16.12.1967.
Margit Egdal: Miraklet på Fyn. 2002.
 

Top


Tekst og fotos af Margit Egdal
Teksten har været publiceret i Årsskrift 2004 for Lokalhistorisk Forening for Søndersø Kommune

www.nordfynsk.dk