Evangelistsymboler. I oldkristen og middelalderlig billedkunst fremstilles de fire evangelister i reglen i lange, løsthængende gevandter, fx romersk toga. For det meste bærer de en bog eller bogrulle som symbol for deres evangelier, og hyppigt ses de siddende ved en pult eller et bord i færd med at forfatte deres skrifter. Efter at oldkirken havde tolket de fire livsvæsner fra Ezekiels Bog 1,10 og Johs.Åb. 4,7 som symboler for de fire evangelier, der indgår i NT, slog de også i kunsten igennem som evangelistsymboler. Matthæus symboliseres ved et menneske med vinger, Markus ved en løve med vinger, Lukas ved en okse med vinger og Johannes ved en ørn. Et tidligt eksempel er apsismosaikken i kirken Santa Pudenziana i Rom fra ca. 400. Når en evangelist afbildes s.m. sit symbol, kaldes symbolet for hans attribut. Symbolikken går fra Ezekiel tilbage til Egypten, hvor kongen hvert år ofrede et menneske, en okse, en ørn og en løve for de fire verdenshjørner.

HJFr, Müll

Teksten er fra Den Store Danske Encyklopædi - Gyldendal