Claus Hansen blev født her i Roerslev Smedje i 1871, og her fortsatte han sin fars smedevirksomhed efter sit giftermål med Stine i 1894.

På billedet ses to af Claus og Stines børn. De fik 11. børn, som gerne blev omtalt som Claus-børnene.

I 1917 købte Claus og Stine en købmandsbutik i Ringe, som de drev, indtil sønnen Peter Hansen overtog den i 1933.

Claus Hansen var en af Nordfyns store personligheder. Han var "hjemmeprokurator", som man sagde. Ikke så få skøder på egnen er udfærdiget af Claus Hansen.
Når Claus Hansen har skrevet sig ind i historien, er det dog pga sit sociale engagement. Han var den lokale Peter Sabroe. Altid de svages beskytter. Ville en karl ikke vedkende sig sit faderskab, kunne pigen trygt gå til Claus. Han skulle nok hjælpe. Eller led den fattige uret, var det også Claus der hjalp.

Claus' motto var: Gør din Pligt, kræv din Ret
og
Gå aldrig på Akkord med Samvittigheden