Æbelø
Æbelø er en unik, nordfynsk perle. Nordfyns Kanonens nr. 1.
Billederne er, på nær et par stykker, taget på en dagstur i juli. Inden turen har vi nøje gransket tidevandstabellen for at finde det bedste tidspunkt til overfarten. Vi ankommer i god tid, men parkeringspladsen er allerede næsten fuld, der er flere end os, der på denne gode sommerdag vil vade over til Æbelø.
Vi er et helt hold, der begiver os ud i vandet og stiler mod øen, der ligger ca. 4 km. ude i havet. Nogle har små børn med, der trækkes i en gummibåd.
Det er ganske lavt vand, vi går i. Det er overraskende, hvor megen modstand så lidt vand yder. Badeskoene, jeg har på, må jeg for hvert skridt hive op af bunden. Bare fødder er her det bedste "fodtøj".
Men det er en dejlig tur gennem vandet. Skarverne sidder på pælene, der markerer ebbevejen til Æbelø. Solen glimter i vandet. Vi skimter Æbelø langt ude.
Hen over Æbelø Holm får vi fast grund under fødderne, mens vi synker i dybt, løst sand over Brådet.
Da vi ankommer til Æbelø, går de fleste venstre om øen. Vi vælger østkysten med klinterne. Målet er Østerhoved Spids, hvor vi især vil undersøge det specielle Æbelø Ler, som i Danmark kun findes her og på Djursland.
Vi passerer en lysning med blandet bevoksning. Gamle, knudrede og krogede bøge fanger øjet. Der har været andre vækstbetingelser her på øen, end i bøgeskovene inde på land.
Lige vest for Østerhoved Spids ser vi de stærkt foldede lag med Æbelø Ler. Det har et højt indhold af mineralet smectit, der suger vand til sig som en svamp. Når leret bliver vådt, bliver det næsten flydende og skrider i havet. Mange steder er træerne gledet med ned, og står nu på lavere liggende plateauer. Skønt træerne hælder faretruende, vokser de ufortrødent videre.
På vej tilbage går vi ind over øen og passerer gamle, forladte gårde. Skilte advarer mod at gå ind. Liljerne blomstrer endnu i det, der engang var velholdt bondehave.
Turen rundt om Æbelø er på ca. 7 km. Vi når ikke at komme om til Æbelø Fyr, vi må ind på fastlandet, inden tidevandet kommer. Vandet er allerede steget noget, og det er begyndt at blæse. Der står vand over Brådet, så vi skal ind i en fart. Det dybe vand er ikke langt borte. Så er det, de gamle beretninger om folk, som med hest og vogn er kommet bort fra vejen og er forsvundet i dybet, bliver nærværende.
Heldigvis er vi igen flere på hjemturen. Denne gang går vi tavse, vi skal bare i land. Der er langt mellem pælene, der markerer vejen. Godt vi er flere sammen. Vandet stiger mere undervejs. Men den langbenede knægt, der går foran mig, når vandet kun til knæhøjde. Selv er jeg våd op til livet, da vi går i land. Kameraet ligger til alt held tørt og sikkert i rygsækken.
Margit Egdal - Smukke Nordfyn ©
De vilde æbler, som har givet øen navn, var ikke modne, men ingen Æbelø uden æbler, så her er de medbragte.
Fotos af Margit Egdal på nær foto øverst tv. af de vandrende på vej mod Æbelø, som Debbie Bentley, Washington, er mester for.
Desuden indgår et gammelt postkort af Æbelø Fyr. Kortet er afsendt 1916.
|
Æbelø (Apple Isle) has its name from the abundance of wild trees, not only apple trees, but also beech, oak and lime. The wood is a protected area and is untouched. Some parts are a reserve for deer and others are allowed to revert to nature. In the middle is this ancient beech tree.
Eastern Head on Æbelø - West of this can be seen folded layers of the special Æbelø clay, with a high content of smectit, which absorbs water like a sponge. When wet, the clay is unstable and almost flows into the sea, taking with it trees that lean dangerously but just grow on.
English text Ian Hampton (For Gems from North Funen).
|
