Lige fra Arilds tid har menneskene boet på skråningerne langs fjorden, der skar sig ind i Roerslev. I dag er der blot fire næsten tørlagte gadekær tilbage af det, der engang var en blinkende fjord. Graver man i terrænet, der skråner ned mod den gamle fjord, kan man ikke undgå at støde på spor efter oldtidsfolket.

Guldringen stammer antagelig fra en gravplads for en standsperson, ellers var denne næppe gået heden sammen med så kostbar en ring. Graven var dog for længst ødelagt. Sammen med ringen fandtes en mønt. Mønten gjorde det let at datere fundet, idet der på den ene side var afbilledet en af romerigets store kejsere: Marcus Aurelius. Han var kejser fra år 161 og til sin død i år 180. Fundet var dermed dateret til romersk jernalder.

Tiden fra Kristi fødsel og til omkring år 400 kaldes romersk jernalder, idet romerne da herskede over det meste af Europa. Den sidste del af jernalderen kaldes germansk jernalder.

Det var i jernalderen, man begyndte at bo i byer, Roerslev er netop anlagt i den tidlige jernalder. Bynavnet betyder Roars lev, dvs. Roars arvegods. Jamen, har guldringen dog ikke tilhørt en høvding ved navn Roar, som ejede en svær guldring, som dukkede frem af mulden i 1974… ? Man lever sig nemt ind i historien og ser grangiveligt Roar gå rundt, strække armen frem og pege ud over vandet med en ring, der glimter som fjorden selv.

Guldringen er som alt andet danefæ afleveret, og i dag befinder den sig på Nationalmuseet.

Herunder ses den romerske mønt med Marcus Aurelius portræt. Der er fundet en del romerske mønter i Danmark, hvilket tyder på en intens handel med romerriget.

ME