Bemærk øret/hanken. Man kunne sætte stokke gennem ørerne, og således kunne fire mand bære en hel krukke korn.
På stiftsmuseet blev krukken behandlet med bivoks. Efter endt behandling var krukken ganske glat at se på.

Engang på Jesu tid blev denne krukke begravet som gave til en afdød. Den døde var allerede blevet brændt og asken lagt i jorden.

Den døde fik ikke fred længe. Gravrøvere fandt hurtigt graven, huggede krukken midt over og undersøgte den for evt. gravgaver.

Krukken lå nu i jorden, bunden var slået af, men ellers var krukken intakt. Da krukken var begravet på en skråning, kom der med tiden mere jord over den.

Da gdr. Rasmus Egdal i Roerslev omkring 1925 ville bygge sig et hønsehus, stødte spaden på krukken. Rasmus Egdal vidste selvfølgelig ikke, det var krukken, men for ikke at forstyrre evt. oldsager, flyttede han hønsehuset et stykke.

I 1967 gravede svigerdatteren Helga Egdal i hønsegården - og krukken kom atter for dagens lys.

Der var tang i bunden af krukken. Det var så frisk, som var det lige hentet på stranden, men i løbet af få dage tørrede og smuldrede det.
Der var aske og sten, der havde ligget omkring et bål, der var muslinger, der var gravgaver. Der var brudstykker af et kogekar, en stump af en flødekande og flere fade.

Som et puslespil lå skårene i jorden, og Helga begyndte at samle dem. Til sidst havde hun krukken i to dele. Bund og top skulle nu samles. Helga holdt på krukken fra kl. 2 eftermiddag til kl. 2 nat, indtil limen var tør, og krukken endelig stod færdig. Der manglede kun det skår ved overkanten, som Rasmus Egdal var stødt på.

Krukken er af den slags, der blev brugt til forråd. Den døde fik ikke mad med, men der var symboler på mad i krukken.

Et fallossymbol i form af en forstenet sten lå også i graven. Ja hvem ved, hvad de døde har brug for i den næste verden?

Krukken blev givet til Stiftsmuseet i Odense. Der blev lavet et podie til krukken, og den blev stillet op i museets udstilling. - Det er den smukkeste krukke, jeg nogen sinde har set, udtalte museumsinspektør Erling Albrecht-sen.

Margit Egdal

www.nordfynsk.dk