Området nord for Odense er meget fladt, og navnet Sletten er på ingen både misvisende. Mange afvandingskanaler gennem-skærer landskabet. Faktisk er der lidt nederlandsk over området. For mange år siden lå her et bryggeri, nemlig Otterup Bryggeri.

Lige syd for Otterup ligger Nislevgård, der på den tid var en stor herregård. Mange ansatte betød, at der skulle meget øl til, for vandet var dengang af tvivlsom kvalitet. Og alle drak øl! Børn, unge og gamle. Måske har man på Nislevgård haft en øl af god kvalitet. I hvert fald er Otterup Bryggeri oprettet af herskabet på Nislevgård i slutningen af 1800-tallet.

Omkring 1902 bliver Niels Hansen bestyrer på Otterup Bryggeri og efter 1½-2 år køber han det. Der brygges hvidtøl, og der køres daglige ture i Otterup og omegn. 5 store bryggerheste lægger kræfter til ølvognene lastet med øltønder og flaskeøl. Turene går bl.a. til Egebjerggård, en anden stor herregård på egnen, og her aftager man ugentlig 4 tønder øl.

Der brygges som sagt alene hvidtøl, men bryggeriet får på et tidspunkt depot for Albani. Man får dermed også stærkere øl i sortimentet til de nordfynske kunder. Senere ophører kontrakten med Albani, og det bliver Tuborg, der bliver den nye leverandør af pilsnerøl mv.

I 1926 bliver Niels Hansen syg og dør. Hans enke, Otilde Hansen, driver bryggeriet videre i nogle år. Hun forpagter det ud til en brygmester fra Svendborg. Et billede fra den tid viser Otterup Bryggeri, hvor der over porten er et emaljeskilt med påskriften ”Svendborg Pilsner”. Så noget tyder på, at pilsnerøl fra det sydfynske også på et tidspunkt har været en del af bryggeriets udvalg.

Brygmesteren fra Svendborg viser sig imidlertid at være en slet karl. Efter to år har han stiftet en gæld på 70.000 kr. på kul, et anseeligt beløb dengang. Da Otilde stadig ejer bryggeriet, må hun betale. Det slår bunden ud af økonomien, og hendes to sønner kaldes hjem. Harald, der læser til forstkandidat, afbryder sin uddannelse og vender hjem, og det samme gør Henning. De hjælper nu deres mor gennem den vanskelige tid, så gælden kan blive betalt.

I 1929 brænder bryggeriet. Det viser sig, at ilden er opstået i en opstaldet varebil. Det meste af bryggeriet nedbrænder, men det bliver hurtigt genopført i en ny og større skikkelse.

Ca 1938 får bryggeriet et ultimatum fra Tuborg: ”Stop jeres egen brygning, eller I mister jeres Tuborg depot”. Otterup Bryggeri brygger nu sin sidste øl.

”Tilbud” af den slags er der desværre flere eksempler på. Mange små bryggerier har måttet lade livet på den måde, og den danske ølverden blev dermed gjort fattigere.

Tuborgdepotet forbliver i familien med sønnen Harald som depotbestyrer indtil 1959, hvor Jørgen Trolle overtager depotet. I 1964 videreføres det af Gunnar Knudsen, og i 1988 er det slut. Den sidste rest af Otterup Bryggeri er væk.

Besøger man i dag Bryggerivej i Otterup, er det svært at se spor af bryggeriet. Duften fra brygningen er for længst væk, og på adressen finder man kun en stor villa. Det eneste jeg kunne finde, der mindede om noget med øl, var en halvrusten kapsel i rendestenen – en kapsel fra det bryggeri, der blev Otterup Bryggeri’s banemand.

Arne Slej

www.nordfynsk.dk