En køretur i sådan en vogn fortjener at blive foreviget og udkomme på postkort! Personerne er indtil
videre ukendte. Bag vognen købmand Niels Donbæks materialhandel i Jernbanegade.
Herunder partier fra Jernbanegade. Billedet tv. er taget før år 1900. På hjørnet Jernbanegade/Søndergade
lå dengang en bindingsværksbygning. Senere blev der bygget isenkramforretning. Dernæst et toetages hus.
Denne bygning købte Niels Donbæk omkring 1. Verdenskrig og indrettede til købmandshandel.
Da han en dag strøg en tændstik for at se til lageret af benzin og petroleum, eksploderede dampene.
Det skete den 22. januar 1920, og bygningen nedbrændte totalt.!
Efter branden købte Donbæk H.M. Hansens Møbelforretning, Jernbanegade 26, og fortsatte sin
virksomhed her. Gennem næsten 60 år drev Niels Donbæk forretning i Jernbanegade. Det hører
med til historien, at han i 1916 blev gift med genboens datter, fotograf Chr. Andersens Henny.
|