|
|
I Fyns
nordligste skov
Først kører
man gennem Storskoven, den er efter flere orkanlignende storme åben og lys. For
enden af vejen når man Flyvesandet, som med sin vidunderlige, afvekslende natur
er i særklasse. Stranden er åben for alle, man skal ikke lade sig narre af
stopskiltene, de gælder kun campisterne, som skal skrives ind, inden de kører
ind på campingpladsen. Kør endelig videre vejen rundt langs strandkanten.
Godsejer Ingemann til Egebjerggård åbnede stranden for offentligheden i 1934. På
sommerdage var stranden snart et myldrende liv, her holdt badegæsterne til. Områdets
flora og fauna trak de naturinteresserede til. Blandt dem lærer S.B. Andersen fra
Aasum. Her skal vi nyde området sammen med ham i en artikel, han skrev under
besættelsen: I Fyns nordligste Skov. Pga. tyskernes tilstedeværelse og
prøveskydninger på stranden, må området dog delvis have været lukket under
krigen.
”I den sidste
tid, før de alvorlige samfærdselsvanskeligheder satte ind, havde Flyvesandet
ved Egebjerggård – Fyns eneste klitkyst – opnået en vis popularitet. Mange
mennesker besøgte det ejendommelige sted med flyvesand, lyng og fyrrekrat. Og
bliver tiderne anderledes, vil turiststrømmen vel også komme i gang igen, og
Agernæs strand vil da atter komme i vinden.
Det er dog kun de
færreste besøgende, der har opdaget, at der øst for Flyvesandet er en meget
ejendommelig skov. Først er der en temmelig almindelig plantage af fyr og gran.
Yderst mod kysten danner en bræmme af den hårdføre hvidgran et solidt værn mod
vejr og vind. Så kommer den egentlige plantage af forskellige andre nåletræer,
ørnebregner vokser kæmpehøje mellem de harpikssvedende stammer. Det er en hel
jungle at færdes i.
Det er en grå formiddag, jeg finder herud, men ved middag bliver himlen og
Kattegat pludselig blå, og varmen bliver trykkende herinde i plantagen. Jeg
omsværmes af hundreder af store, nærgående fluer og søger ud i det lave
mosedrag et stykke inden for kysten. Hinsides mosen er der en hejrekoloni i
nogle store trækroner, ungerne er flyvefærdige og står og skræpper i rederne.
En tårnfalk står og muser på flaksende vinger, og da den jager hen over
plantagen, letter et halvt hundrede småfugle fra fyrrekronerne. Med knitrende,
metalliske kvidrelyde flyver flokken hen over trætoppene. Aha! Korsnæb! Altså
en ny invasion af denne nordiske fugl. Sommeren 1927 havde vi en stor invasion
af korsnæb fra nordøst Europa – jeg så dem i vældige skarer i vestjyske
plantager. I år har jeg intet hørt fra andre egne af landet, men her står jeg
altså pludselig over for en ikke helt lille flok. Jeg forfølger fuglene for at
se dem på nærmere hold, men delvis forgæves, da de synes at være noget sky.
Jeg følger nu
kysten længere mod øst, og pludselig er nåleskoven borte, og i stedet for
befinder jeg mig mellem sære forvredne og forvoksede egestammer – en veritabel
troldeskov. Hærgede og vejrbidte af de evindelige vinde fra Kattegat er træerne
under væksten blevet så forkrøblede, at de har antaget de mærkeligste former.
Syge og døende træer ses flere steder, og en del af troldeskoven er efterhånden
helt forsvundet. Inde i læ af den mærkelige skovbræmmer står en rank og
velplejet bøgeskov.
Der er en yderst rig og smuk flora såvel inde i de forskellige skovområder som
i strandbredspartiet. Mellem de knoklede egestammer vokser kæmpemæssige,
pragtfulde Bredbladet Klokke, og de lave skrænter ned mod Kattegat er klædt i
et flor af den smukke Blodrød Storkenæb, en plante, der er blevet meget højt
skattet af haveejere, som tit anbringer den i stensætninger. Op over de kønne,
røde blomsterpuder rager de modne frøstande af Nikkende Kobjælde, der blomstrer
i det tidlige forår. Her står også mængder af den sjældne Liden Frøstjerne, så
en botaniker kan få nogle timer til at gå her!
Jeg kan ikke lade være
med at kigge efter de utilnærmelige korsnæb, og heldet tilsmiler mig. I en gran
i udkanten af plantagen slår et par sig ned, og jeg kan roligt betragte dem i
kikkerten. Det er en pragtfuld gammel han, smukt karminrød og med mørke
svingfjer, den anden er en hun i mere uanselige farver. Jeg kan tydeligt se det
ejendommelige næb, hvis krumme spidser krydser hinanden. Dette næb er et
fremragende stykke specialværktøj til åbning af nåletræskogler, hvis skæl
behændigt vrides fra hinanden, så at fuglen kan tage frøene med tungen.
Skulle en og anden forvilde sig ud på Agernæs for at opleve de fynske klitter,
så kan det altså også betale sig at ofre en halv eller hel times tid på Fyns
mærkeligste skov, kun få hundrede meter øst for Flyvesandet.”
S.B. Andersen
Artiklen er digitaliseret til Nordfynsk.dk 31.1.2014 af Margit Egdal. Fotos af samme.
|
|
