Fra fæste til selveje, et eksempel fra Hessum-Gudskov/Østrup
Indledning
Nedenfor gives et lille historisk rids over overgangen fra fæstestatus til selveje. Nok er fremstillingen baseret på et konkret eksempel, hentet fra min egen slægts historie, men dens indhold og forløb adskiller sig næppe nævneværdigt fra det almindelige billede, hvorfor den forhåbentlig kan have en mere almen interesse.
I 1703 fødtes Thyge Hansen i Skeby(Hessum); som 43-årig, dvs. i 1746 får han sønnen Rasmus Thygesen med sin kone, der var født ca. 1724 og døde i 1761. Giftemålet fandt sted i 1746.
Thyge Hansen var gift anden gang i 1762 med Anna Jensdatter; i 1773 overlader han ejendommen til sin søn Rasmus Thygesen, jf fæstebrev nedenfor. På dette tidspunkt er sønnen således ca. 27 år og endnu ugift.
På den tid var praktisk taget alle ‘landmænd’ fæstebønder, dvs. undergivet det stedlige gods, som for Hessums vedkommende var det Bøttigershom, der i 1785 omdøbtes til Hofmansgave af den første ejer af slægten Hofman.
Hofmansgave har gennem tiderne haft flere forskellige navne; det første efter den daværende ø, hvor det dengang lå: Knyle (1483). Dernæst Quitzowsholm, efterfulgt af Roseneje.
Navnet Bøttigersholm stammer herefter fra ejeren i perioden 1718-1733, nemlig Joh. Fr. Bøttiger, der var russisk gesandt i Hamborg. Efter flere korterevarende ejerforhold erhvervedes godset i 1754 af slægten Lange, der besad det indtil 1780. Efter et kort ejerforhold ved v. Bardenfleth på Harritslevgård købtes det af konferensråd Niels de Hofman i 1783. Han døde allerede i 1785 og blev begravet i Norup kirke. Forinden havde han dels igangsat opførelsen af den nuværende hovedbygning og den store bindingsværkslænge, der bl.a. rummede et mejeri, dels foranlediget, at stedet omdøbtes til Hofmansgave.
Da Niels de Hofman var barnløs, overgik godset til hans søsters dattersøn, den mindreårige Niels Hofman Bang, der var født i 1776. Dennes store interesse for botanik har præget stedet sidenhen. Det var ham, der antog navnet Hofman-Bang. Godset har, indtil det i 1951 overgik til et selvejende forskningsinstitut, været i Hofman-Bang-familiens eje. (Kilde: N. O. Hofman-Bang, Hofmansgave, Danske Slotte og Herregårde, 1965).
Forfatteren Anne Marie Løn udgav i 1998 den dokudramatiske roman: Dværgenes dans, der netop omhandler Hofman-Bang-slægten og dens tiltag, bl.a. opførelsen af Hasmark kirke i 1892.
Den ejendom i Hessum, det drejer sig om i 1773, har matr. nr. 8.a. af Skeby ejerlav og har i dag adressen Hessum Bygade 54. Overdragelsen af fæstemålet til sønnen sker derfor under Bøttigersholm ved godsets daværende ejer af slægten Lange, Niels Kragh Lange. Det oprindelige fæstebrev findes nedenfor, dels i original form i gotisk håndskrift, dels i ‘oversat’ eller transskriberet form (-pånær et par enkelte ord er det lykkedes at tyde teksten). Originalen findes under godsarkivet for Bøttigersholm på Landsarkivet for Fyn i Odense.
[Ejendommen matr. nr. 8.a. Skeby, Hessum Bygade 54]
Transskription af fæstebrev af 26. februar 1773
Jeg Niels Kragh Lange til Bøttigersholm; kiender og hermed Vitterlig giør, at have Sted og Fæst; ligesom ieg og hermed Steder og Fæster til Rasmus Thygesen hans faders Thyge Hansens i bemde Gaard i Hessum, som hand for Sønnen godvillig har opladt og Afstaaet formedelst hans Skrøbelighed, imod at Sønnen bemte Rasmus Thygesen har forpligtet sig Aarligen til hans Fader Thyge Hansen og Hustruens Underholdning at levere dem 2 tdr Rug, 2 tdr Byg, 1 tdr Malt, 2 Skp. Gryn, 3 Lod(?) Flæsk, 2 ~u Lys, 6 Læs Tørv, 2 Faaer i Fri Foer og Græs, eet(?) Maal Mælk Daglig af hans Kvæg, item Fri Huusværelse med Ildsted og en liden fornøden Kaal Plett, Saalænge de lever, og naar een af dem ved Døden afgaar, svares ikkun det halve af foranførte Poster; og skulde Fæsteren Rasmus Thygesen ved Døden imidlertiid afgaae, saa skal denne Aftægt på berørte Maade fremdeles tilsvares og udreedes af Gaardens efterkommende Besidder.
Hvilken Gaard efter land=maalingens nye Matricul staar for 6 td 3 skp 3 f: 1 alb: bemte Rasmus Thygesen sin livs tiid maae nyde, bruge og beboe, saalænge hand Gaardens Bygning og Besætning forsvarligen vedligeholder, Jorden i Marken forsvarligen driver og dyrker, og ei noget af Gaardens Tilliggende lader bortkomme eller henleier, betaler Aarligen foer Martini 6 Rd for Hovning, saalænge hans Arbejde er bestridt , og ellers aparte forretter ligesom forhen med sine andre Medtjenere hvad ægter [dvs. skovkørsel/EY] og Arbeide ham anbefales, samt Aarligen i Landgilde svarer til samme Tiid 4 tdr byg 2 tdr havre, 2 lam, 2 gries og 4 høns; ligesom det og forstaar sig, at hand til rette Forfaldstiid betaler alle kongelige Skatter og Contributioner som nu er eller herefter bliver paabuden, samt i øvrigt ellers arter og forholder sig efter de kongelige Anordningers Lydende, og saaledes i alskens Tilhold er sin Husbond og hans beskikkede Bud hørig og lydig, alt under dette hans Fæstes Forbrydelse.
På Indfæstningen rester 20 Rd, som Fæsteren til førstkommende Martini betaler.
Bøttigersholm, d. 26 Febr. 1773
NKLange
Forestaaende er ligelydende med Original=Fæstebrevet som jeg paa sit behørig stemplet Papir har modtaget; tilstaaer jeg at holde og efterkomme.
Actem ut supra
Ramus R.T.S. Thygesen
Til vitterlighed underskriver som overværende
Lars L.A.S. Andersen Jørgen I. R. S. Rasmussen
Rasmus Thygesen, søn af Thyge Hansen, gifter sig som 30-årig i 1776 med Maren Larsdatter og de får i 1780 sønnen - efter tidens navnestandard - Thyge Rasmussen. Denne søn bliver gift i 1803 med Kirsten Knudsen, der imidlertid dør allerede i 1804, 30 år gammel i forbindelse med deres overlevende søns fødsel: Knud Thygesen. Tvillingebroderen (Rasmus Thygesen) dør få måneder efter fødslen.
I 1813 overtager Thyge Rasmussen fæstegården efter faderen - fæstebrevet, der er dateret 28 december 1813, findes endnu. Han beholder gården til 1848, hvor den - stadig som fæste - overgår, ikke til den ældste søn Knud Thygesen, men en lillebroder Rasmus Christian Thygesen, af faderens andet ægteskab med Karen Knudsdatter fra Otterup.
Den ældste søn, Knud Thygesen er som 29-årig blevet gift i 1833 med Maren Jespersdatter.
Hun sidder som enke efter Hans Rasmussen på en gård i Gudskov [Grusgyden 61/EY] og er 37 år, da hun bliver gift med Knud Thygesen. Han bliver ved giftermålet stedfar til hendes 7 børn af 1.ste ægteskab med Hans Rasmussen: Niels og Rasmus Hansen, Ulrikke Margrethe og Kirsten Hansdatter, Jesper, Christoffer samt Jacob Hansen. Enkens søster Cathrine Jespersdatter er ‘almisselem’ på ejendommen.
Som det var skik og brug overtager enkens nye mand ejendommen i fæste; det sker 31 juli 1835, hvor den overgår til Knud Thygesen fra hustruen. (Fæstebrevet findes i godsarkivet for Østrupgård).
Maren Jespersdatter er særdeles frugtbar; med den nye mand Knud Thygesen får hun sit første barn i 1834, Hans Knudsen og i 1836: Rasmus Knudsen Gudskov (‘mekanikken’, der i 1898 som 62-årig! udvandrede til USA: Racine, Wisconsin); dernæst følger i 1839 Maren Kirstine Knudsdatter, og i 1841 endelig Jørgen Knudsen Gudskov.
Knud Thygesen dør 18 januar 1869, ‘efter et par dages upasselighed’ og Maren Jespersdatter den 8 november samme år. Begge nød på det tidspunkt aftægt hos svigersønnen Knud (Grindløse) Rasmussen og datteren Maren Kirstine Knudsdatter. De var blevet gift i 1861 og pr. 1 januar 1862 overtager de gården i Gudskov som selveje, jf. købekontakten nedenfor.
Knud Thygesen,der havde været fæster under Østrupgård fra 1835 overdrager her gården til svigersønnen.
Det originale dokument i kopi og transskription følger nedenfor:
Ejendommen matr. nr. 7.a. Østrup, Grusgyden 61]
Kiøbe Contract
Oprettet imellem undertegnede Jørgen Møller Besidder af Stamhuset Østrupgaard og hidtilværende Fæstegaardmand Knud Thygesens Svigersøn Knud Rasmussen paa Østrup Mark.
Jeg J. Møller sælger og afhænder til fuldkommen Ejendom i medfør af den mig meddeelte Salgsbevilling af 28. April 1856 hermed til Knud Rasmussen den gaard i Gudskov paa Østrup Mark som hans svigerfader Knud Thygesen hidtil har havt i fæste og som under Østrup Bye og Sogn, Lunde herred Odense Amt staar anført under Matr. nr. 7a for Ager og Enge Hartkorn 5 tdr 1 fd. 2½ Alb med Gammelskat 42 Rd 18 s. dog saledes at Kiøberen strax afstaar enhver Ret og Rettighed til
1. Skovlodden med forliggende Stykke Agerjord i Mellemskov
2. 4 tdr land g: M: af Gaardens Jorder langs med Klinteberg Landevei hvilke Jorder er indbefattede ovennævnte Hartkorn, men som ville blive fraskildte i enhver henseende, og vil Kiøbecontrakten derefter blive at give Paategning om Ejendommens rette Hartkorn og Gammelskat.
Iøvrigt henhører under Salget de Bygninger Besætning og Inventarium, samt saa og Fødesæd som ifølge Fæstebrevet hører til Gaarden, kort sagt Gaarden med dens Appartementier som den nu forefindes alt paa følgende vilkaar:
a. Kiøberen overtager Gaarden med de Rettigheder, Herligheder samt Byrder og Forpligtelser, hvormed Stamhuset hidtil har eiet samme, samt tilsvarer han alle Skatter, Tiender og Byrder af Ejendommen fra 1ste Januar 1861 uden mindste Udgivt for Stamhuset, og ligesom han strax tiltræder Besiddelsen heraf, staaer den ogsaa i Eet og Alt for hans Regning og Risiko, saafremt Ildsvaade eller andet Uheld skulde ramme.
b. Under Salget henhører alene den Jord Kiøberens Svigerfader hidtil har havt i Brug som Fæster med Undtagelse af ovennævnte tvende Jordstykker, men skulde der under Hartkornet være indbefattet Andeel i nedlaget Godsjord udlagt Jord til Landevei, Leergrave eller deslige erholder Kiøberen heri ingen Andeel eller Rettighed , ligesom Sælgeren ikke paatager sig noget Ansvar med Hensyn til Arealets Størrelse, Beliggenhed, Grændser eller deslige.
c. Da Bankhæftelsen af denne Ejendom forsaavidt 1/6 Deel angaar er indfriet, bliver denne igjen af Kiøberen at erstatte Sælgeren med 30 Rd 7 1/4 s. dog efter fradrag af den Deel, der falder paa de ovennævnte Jordstykker , og er Kiøberen da fritaget for Renters Svarelse heraf, hvorimod Actieretten bliver Stamhuser forbeholdt.
d. Den accorderede Kiøbesum er 7800 Rd skriver Syv Tusinde Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmønt hvoraf 1/4 Deel 1950 Rd skriver Eet Tusinde Ni Hundrede og Halvtredsinstyve Rigsdaler Rigsm. betales ved Kiøbecontractens Modtagelse, og for de 3/4 Deele 5850 Rd skriver Fem Tusinde Otte Hundrede og Halvtredsindstyvende Rigsdaler Rigsmønt udsteder Kiøberen Panteobligation til Stamhuset Østrupgaards Besidder med første Prioritets Panteret i den kiøbte Ejendom med Besætning og Inventarium, samt avlede Sæd, saavelsom ogsaa i Bygningernes Assurancesum, der ingensinde maa forringes under deres virkelige Værdi. - Denne Prioritetsgiæld skal forblive uopsigelig fra Kreditors side indestaaende i den solgte Ejendom i et Tiidsrum af 25 Aar fra 11 December 1861, for saavidt den nuværende Kiøber eller hans Enke lever og besidder Stedet, i rette Tiid erlægger de deraf gaaende Skatter og Afgivter m.m., og holder Pantet forsvarligen vedlige. Tiil disse Forpligtelser hører ogsaa Renternes prompte erlæggelse i de fastsatte Terminer, eller senest 8te Dage derefter, saaledes at saafremt denne Tiid er forløben inden Renternes Betaling er Capitalen strax forfalden til Udbetaling naar Kreditor fordrer saadant, samt forrentes fremtidig med 4 pro Cento.- Renten bliver at erlægge paa Østrupgaard, eller hvilket andet Sted i Østrup Sogn Kreditor bestemmer, og Obligationen clausulerer som lignende Sikkerheds Dokumenter for offentlig Midler.
I tilfælde af Salg af den kiøbte Ejendom kan denne Prioritetsgiæld overgaa paa den ny Ejer, dog med tilbørligt Hensyn til Stamhusets Sikkerhed, hvorfor Stamhusets og (???)tilsynets Samtykke bliver at indhente, men bliver det dog den ny Ejers Pligt at udrede alle Omkostninger ved saadan Forandring uden mindste Udgivt for Stamhuset, og saafremt Udparcellering finder Sted, da indbetales kontant efter foregaaende Opsigelse saameget af den i Ejendommen indestaaende Capital, som ifølge Parcellens eller Parcellernes Hartkorn maa ansees at paahvile disse. -
Efter Forløbet af de 25 Aar kan Kreditor opsige hele Capitalen, hvorimod Debitor til enhver Tiid kan opsige samme heel eller deelviis, dog ikkund med fulde Hundrede Rigsdaler alt med et halvt Aars Varsel til en af de lovbestemte Terminer.
I aarlig Rente af ovennævnte 5850 Rd erlægger Knud Rasmussen i de første 5 Aar fra 11 December 1861 2 pro Cent, men fra 11 December 1866 erlægges Renten med 4 pro Cent pro Anno. Renten erlægges med Halvdelen i hver af de lovbestemte Terminer og Moderationerne i Renterne giælder kun for saavidt Knud Rasmussen eller Enke i ugivt Stand besidder Gaarden udeelt, men skulde denne forinden de 5 Aars Udløb overgaa heel eller deelviis til andre bliver den fulde Rente strax at erlægge.
e. I Søgemaals Tilfælde underkaster Kiøberen sig den herlige Rets Forfølgning som hjemles ved Fr. 25. Januar 1828, samt lider Tiltale og Dom ved Odense Amts Forligelses Commission og Lunde Herreds Ret.
f. Den Gaarden ifølge kongelig confirmeret Fundats af 24. October 1798 paahvilende Forpligtelse til Tørvekiørsel til Østrup Hospital skal af Kiøberen indløses udenfor den bestemte kiøbesum med 20 Rd Rigsmønt, og er han da fritaget for denne Forpligtelse, men vedbliver for sig og sine Efterkommere i Gaarden at beholde samme Adgang til Hospitalet som de vilde have havt, dersom Salg af Gaarden ikke havde fundet Sted.
g. Alle Omkostninger, der er forbundne med dette Salg ved Contractens Skiødets og Obligationens udfærdigelse og Thinglæsning samt Anskaffelse af Kort over Ejendommen, ?? i nogen Maade undtagen, udredes af Kiøberen uden mindste Udgivt for Stamhuset, ligesom han og erlægger 1 pr. Cent af Kiøbesummen til Godsforvalteren imod at denne da istandbringer de i Anledning af Salg og Pantsættelse nødvendige Documenter.
h. Ved Modtagelsen af denne Kiøbecontract afleveres Knud Thygesens Fæstebrev og Skiødet til Eieren udstedes naar Udstykningen er berigtiget.
i. Dersom det i Fremtiden skulle vise sig at andre Rettigheder henføres til eller andre Forpligtelser retteligen skulle paahvile den her solgte Ejendom end saadanne som heri udtrykkelig ere nævnte, da bliver det den ny Ejers Pligt selv at indkræve og forsvare saadanne Rettigheder samt selv at bære saadanne Forpligtelser, uden at der i saa Henseende kan paahvile Stamhuset noget Ansvar.
2.
Jeg Knud Rasmussen indgaar herved denne Contract, og forbinder mig og mine Arvinger til samme nøjagtige Opfyldelse i alle dens Ord og Puncter.
Saaledes er denne Contract indgaaet og opfattet, hvilket hermed bekræftes med Underskrivt i tvende Vidners Nærværelse.
Af denne Contract udstedes tvende Exemplarer, hvoraf den paa stemplet papir forbliver i Sælgerens Værge, hvorimod Kiøberen erholder bekræftet Gienpart af samme.
Østrupgaard, d. 16 December 1861
J. Møller Knud Rasmussen
Til Vitterlighed
Rasmus Thygesen Ole Christian Frandsen
Gienpartens Rigtighed bekræftes
J. Møller
Overensstemmende med Kiøbecontracten er Dags Dato betalt:
1/4 Deel af Kiøbesum 1950 Rd
For Tørvekiørsel til Hospitalet 20 -
1 pr. Ct. af Kiøbesum 78 -
Tilsammen 2048 Rd
hvorfor herved meddeles Quittering.
Østrupgaard, d. 16 December 1861
Lund
En kommentar til prisen på ejendommen i Gudskov
Ifølge kontrakten var den aftalte pris for gården i Gudskov, matr. nr. 7a, 7800 Rigsdaler (rigsmønt, dvs. dansk mønt i modsætning til f.eks. lübsk mønt). I sig selv siger sådan et tal ikke meget, hverken om indtægtsforhold eller gårdens størrelse.
Man kan imidlertid få et indtryk af disse forhold ved følgende supplerende oplysninger og beregninger.
I følge Sv. Aage Hansen, Dansk økonomisk historie, bind 1 findes der oplysninger om prisen på ejendomme, udtrykt pr. tønde hartkorn, et bonitets- eller kvalitetsmål for jord. Således handledes 1 td. hartkorn på jyske ejendomme i 1860 til 1811 Rd eller 3622 kroner.
1 tønde hartkorn kunne opdeles i 8 skæpper à 4 fjerdingkar à 3 album; da ejendommen i Gudskov efter den nye matrikel (1844) var opmålt til 5 tdr. hrtk., 1 fd. og 2½ album eller i decimaltal: 5.057 tdr. hrtk, skulle dens markedspris i 1861, hvor den handles, derfor være ca. 9158 RD. eller 18316 kroner. (Kronen indføres først i 1870érne med en værdi af ½ Rd - NB! Den nylige afstemning om den ‘urgamle’ krone). Med andre ord: Prisen var absolut rimelig!
Hvor stor var gården?
I 1861/62 udgjorde den samlede indkomst for alle daværende danskere ca. 500 millioner kroner eller 250 millioner Rd, den såkaldte bruttofaktorindkomst. Den samlede befolkning var ca. 1640.000, hvoraf ca. 1.000.000 var erhversaktive. Heraf kan det med tilnærmelse altså konstateres, at den gennemsnitlige erhvervsaktive oppebar ca. 250 Rd. eller ca. 500 kr. om året.
Som det fremgår af kontrakten skulle (efter 5 år) restgælden 5850 Rd forrentes med 4 procent p.a. eller et beløb på 234 Rd. Forudsætningsvis må man regne med, at ejeren udover rentebetalingen burde kunne tjene landets gennemsnitlige indkomst 250 Rd. Gården måtte altså give et årligt udkomme på knap 500 Rd eller 1000 kr. Skattebetalingerne var på den tid overkommelige bl.a.fordi indkomstskatten først indføres i 1901! - og da med yderst moderate satser på 1 à 2 procent!
Kapitaliseringsfaktoren: forholdet mellem ejendomspris og samlet afkastevne, dvs. forrentning af restgæld OG egenkapital med 4 procent eller 312 Rd samt gennemsnitlig indkomst 250 Rd kan herefter beregnes som 7800 Rd/562 Rd eller ca. 14 - et ikke usædvanligt tal heller ikke i nutiden.
Endelig kan man få et indtryk af gårdens størrelse ved følgende regnestykke: hvor stor var prisen i forhold til den gennemsnitlige årsindkomt på 250 Rd; de 7800 Rd svarer til godt 31 års gennemsnitlig indkomst, altså en ganske stor ejendom.
Dette regnskab skal medgives den bemærkning, at husstanden i 1862 formentlig talte ikke mindre end ca. 10 personer! Overlevelse beroede derfor i høj grad på naturaløkonomi, dvs. man levede af gårdens egne produkter. Rede penge var sjældent forekommende og da kun i yderst beskeden målestok.
Ebbe Yndgaard