www.nordfynsk.dk

Maleren Niels Johansen 1807-51

Niels Johansen blev født den 7. april 1807.
Han blev født i Nr. Nærå på Nordfyn som søn af husmand Johan Adriansen og hustru Birthe Cathrine Hansdatter.
Som ung kom han i tjeneste hos grev Petersdorff på Einsidelsborg (i dag Egebjerggård). Her blev hans rige kunstneriske evner opdaget af greven, der sendte ham på kunstakademiet i København 1827-1837.
Niels Johansen har fra 1834-1839 udstillet 6 gange på Charlottenborg med i alt 27 billeder, udelukkende portrætter, heraf flere børn.
Desværre blev Niels ikke ret gammel. I Nr. Nærå kirkebog er han indført som malermester i Nr. Nærå, død den 30. oktober 1851, blot 44½ år gammel.  

Disse smukke portrætter malede Niels Johansen af sin bror, mølleren på Emmelev Mølle,
Adrian Johansen, og dennes hustru Maren Knudsdatter.




Dette maleri af Niels Johansen kan opleves på Nordfyns Museum i Bogense.
Billedet fylder det meste af en væg, så man kan tydeligt se spir og tårne i guldalderens København.



Nordfyns Museum ejer også dette smukke portræt begået af Niels Johansen.
Den bedårende unge dame er ukendt. Fotos Margit Egdal.

www.nordfynsk.dk