Adrian Johansen var opvakt husmandssøn fra Nr. Nærå, født 13. maj 1804. Udlært mølle- og møllebygger erhvervede han i 1838 et stykke jord på Emmelev Banke for at opføre en mølle på stedet. En gammel mølle i Ørritslev ved Søndersø stod for at skulle erstattes af en ny, den gamle købte Adrian og genopførte i Emmelev.
En bror blev i øvrigt møller på Ørritslev Mølle. En anden bror, Niels, kom på kunstakademiet i København og har malet billederne af Adrian og frue, Maren Knudsdatter.
Møller Adrian Johansen havde travlt
i 1838. Han købte jord og byggede Emmelev Mølle. Han giftede sig med Maren, og han opførte hjemmet
tæt ved møllen.
KLIK HER
for at læse mere om Adrians
mølle og stuehus fra 1838.
Møller Adrian Johansen 1804-1884
Maren Knudsdatter 1802-1881
Møller Adrian Johansen solgte
1868 møllen til sin svigersøn, Peter Simonsen, som i 1890 opførte dampmøllen, som på billedet
ses tv. for den gamle hollandske
mølle. Naturligvis med
høj skorsten til dampmaskinen.
Dampmøllen viste sit værd, når det
var stille vejr. Gik der længere tid,
hvor det ikke blæste, kom selv andre møllere langvejs fra for at få malet
i Emmelev.
Birthe og Peter Simonsen
2. generation på møllen
Adrian og Marens datter, Birthe Cathrine, blev født 27. august 1842. På Nislev Mølle blev der samme år, den 28. sept., født en søn, som blev kaldt Peter. Birthe og Peter Simonsen blev gift i Hjadstrup Kirke 20. juni 1868.
Fra samme år overtog Peter møllen.
Den 24. juli 1905 døde møller Peter Simonsen endnu ikke fyldt 63 år.
Birthe og Peters søn, Simon,
overtog møllen 1907 og var således
3. generation på stedet.
Den gamle hollandske mølle blev
revet ned, da vindmotormøllen kom op.
1907 - samme år, som Simon Simonsen overtog møllen, besluttede han at udvide med en vindmotormølle!
Den berømte Chr. Sørensen, Skanderborg Vindmotorfabrik,
leverede møllen.
En keglevindmotor til Emmelev
Chr. Sørensen havde patent på det såkaldte ”keglevindfang”.
Her var de enkelte (krumme) vingebjælker ikke anbragt vinkelret på akslen, men
hældede bagud, så vingefladen udgjorde en flad konkav kegle med spidsen mod
vinden.
Tv. brevhovedet fra brev til Emmelev Mølle 14.3.1907 om at møllen må sættes op helt ud til vejen (i modsætning til de 4-vingede møller, der skal 50 alen fra vejen), og at den ny mølle snlldt kan sættes op på dampmøllen.
Fra Brochuren til keglevindmotoren: Keglevindfangets større arbejdsevne og fremdrift forårsages ved vindfangets kegledannede form; denne bevirker, at der i vindfangets centrum danner sig en kegle af sammenpresset luft, hvorpå vinden glider ud imod cirkelperiferien og derved afgiver sin kraft på den lange vægtstangs arm.
Læs mere i "Mindre danske vindmøller"
udg. af Danmarks Vindkrafthistoriske Samling, 2001.
Emmelev Mølles første stuehus fra 1838-39 ses tv. med keglevindmotoren th. Foto efter postkort sendt 1916.
Møller Simon Simonsen byggede nyt stuehus i 1923. Billedet er taget i blæst, hvad man kan se både på træerne og keglevindmotoren, der går for fulde omdrejninger.
Møllervognen på vej ud
til kunder ca. 1918.
Møllervognen med foderkager
ved Otterup Station.
Høstfolk ca. 1920.
I baggrunden Emmelevs vindmotormølle.
Det kunne ligne Simon Simonsen,
der ser til, at dynerne bankes behørigt.
Emmelev Mølles virksomhed voksede støt gennem årene, hvad maleriet tydeligt viser.
Jubilæumsgave fra personalet
1838-1988
I 1910 opførte Emmelev Mølle et pakhus ved Otterup Station for at tage kager ind, som kom med jernbanen. De blev brækket med en kagebrækker og solgt til landmændene, som lige kunne få dem med hjem til køerne, når de alligevel var på stationen med grise.
Under 1. Verdenskrig blev det vanskeligt at få de olieholdige kager til landet, hvorfor pakhuset blev solgt til Niels Larsen, der sammen med sin svigerfar, Hans Schultz, opbyggede den navnkundige geværfabrik, Schultz & Larsen.
4. generation på møllen,
Peter Simonsen, overtog den 1941.
5. generation på møllen,
Arne, Helge og Bjarne Simonsen
blev medejere af virksomheden, da denne i 1969 blev omdannet til et aktieselskab.
Denne billedside er opsat til
Nordfynsk.dk af Margit Egdal
i februar 2016.
Alle fotos er i privateje.
Emmelev Mølle set fra gdr. Karl Christensens gård, 1953 (nu revet ned).
