Mads Christian Madsen var født i Tørresø 1858.
Mads Madsen og Karen Kirstine Jørgensen fra Hasmark Mark blev viet i Krogsbølle Kirke 1910, og parret bosatte sig på Bårdesø Mark.
Samme år begyndte Mads Madsen at køre fragt, og han kørte fragtruten Bårdesø-Odense frem til 1918. Her er han på vej hjem fra Odense med fragtlæsset fuldt. To gange om ugen kørte han til Odense og hjem dagen efter. Der var ikke megen trafik dengang - engang det havde været snevejr, kørte han i sine egne hjulspor tilbage fra Lumby til Daugstrupvejen.
Mads Madsen bestemte sig for at være købmand og købte 1918 ejendommen matr. 10b i den lille nordfynske by, Bladstrup, i Hjadstrup Sogn. Her begyndte han som købmand samme år. Nu kørte han ikke længere fragt- men varetur. Mads tog gerne børnene med på varetur. Her er det datteren Agnes, der fortæller om vareturen med far.
Bladstrup købmandsbutik, som Mads Madsen ejede og drev 1918-1929.
Agnes fortæller:
Far havde købt en ejendom i Bårdesø for 4.800 kr. Derfor kørte han
mandag og torsdag ud at samle æg. Tirsdag og fredag kørte han til Odense med æg
til et ægpakkeri. Samtidig var der en fragttur, hvor alle kunne sende bud med
fragtmanden. Han havde en vogn med 2 heste for. Han lejede et værelse sammen
med en fragtmand fra Grindløse. Der var en gård med hestestald, hvor vognen
kunne holde, og varerne kunne afleveres. Noget måtte de selv hente i en
trækvogn. Mor strikkede på en håndstrikkemaskine for et trikotagefirma i
Odense, der havde hun arbejdet fra før, de blev gift. I 1918 kunne de købe en
købmandsforretning i Bladstrup. Her begyndte han en varetur, der blev kørt med
trækvogn og senere med hest og vogn. Hesten, som hed Gråsak, lærte hurtigt,
hvor den skulle holde, når vi var på varetur.
Tirsdag hentede
far ordrer, der var skrevet ned i kontrabøger. Det var bøger med sider til
regnskab i. Han havde også glas, krukker til sirup og dunke til petroleum.
Tirsdag var den dag i ugen, hvor vi havde travlt, der var meget, der skulle
fyldes i poser og vejes. Margarine var i træbøtter, der blev pakket i
pergamentpair med en lille blære med smørfarve, som skulle æltes i, 1 blære til
1 pund margarine. Kaffen blev malet med håndkraft. Senere fik vi en elektrisk
kaffemølle – det var en stor begivenhed.
Onsdag kørtes
der én tur om formiddagen, og to om eftermiddagen. På turen købte han også æg.
De blev pakket i firkantede trækasser, der var et rum til hvert æg i stift
brunt pap. Der var flere lag med et stift ark imellem. Torsdag kørte han til
Odense med æggene og havde varer med hjem. Fredag var der kun en varetur om
eftermiddagen.
Lørdag hentede
han de tomme ægkasser og de varer, der kunne være. Efterhånden blev det en
meget blandet forretning, lidt manufaktur, trikotage og kludesko, og træsko
blev hængt op under loftet. En hylde blev brugt til dagligt køkkenudstyr og
vaser, og et skab blev brugt til gaveartikler.
I 1923 købte far en Ford
23, registreringsnummeret hed M 4030. Den var delt i 2, så der kunne skiftes
med lad og passagersæde. Der blev bygget en lagerbygning til bil og grovvarer.
Der blev solgt så meget kul og briketter, at far købte en hel jernbanevognfuld
sammen med en købmand i Krogsbølle. Vognen holdt på Kappendrup Station. Den
skulle tømmes på to dage. Alt skulle vejes af i sække på 100 pund. Jeg skulle
med for at holde sække op. Købmanden kørte så ud til kunderne med sækkene. Jeg
og en pukkelrygget mand skulle så veje af imens. Jeg fik to kroner for to dage,
ellers fik vi aldrig noget for at hjælpe til.
Så blev der
bygget endnu en lagerbygning og handlet med lidt foderstoffer. På loftet i den
største bygning var der mel og lånetøj. Dengang var der amerikansk mel. Det
kunne tåle varme og holdt sig frisk over et år, så det hentede far en hel
bilfuld af ad gangen.
Det var meget
morsomt at få lov til at komme med til Odense. Melet skulle hentes på den anden
side af kanalen, hvor der var mange skibe med flag fra de forskellige lande, og
hvor kranerne læssede kul og briketter af i store dynger. Lånetøj var alt, hvad
der skulle bruges til fester. Det blev lånt ud gratis, når der blev købt varer
til festen. Dengang skulle vi pudse gafler og knive.
Mads' piger, Karla født 1911, Agnes født 1915 og Ruth født 1923.
Far havde altid
travlt, undtagen når vi var på varetur. Alle havde tid til at snakke. Far havde
tjent på en gård, fra han var 11½ år, til han var 17 år, så han kunne snakke
med om korn, roer, om det blev en god høst osv. Jeg sad altid i bilen og
ventede, mens far fik ordnet regnskab. Så kom han tilbage med et stort smil på:
”Kom, du skal med ud og se et nyfødt føl, en lille kalv, små lam og små nyfødte
grise og få lov til at kæle med hundehvalpe og kattekillinger.” Mine
skolekammerater var misundelige på mig over alt det, jeg fik at se og opleve.
I Fremmelev var
vi inde for at se kyllingerne hoppe ud af æggeskallerne i rugemaskinerne. På
Nislev Mølle så vi korn blive malet til mel. Klokken kunne godt blive 8, inden
vi kom hjem. På Bladstrup Teglværk så vi, hvordan de formede mursten af ler og
så dem blive kørt ind i ovnene for at blive brændt. Hos en bødker så vi,
hvordan han lavede smørdritler. Det var nogle tønder, som smørret blev
eksporteret i til England.
Fra Fremmelev var der ikke ret meget trafik, så der fik jeg lov til at køre
bilen, men da jeg var 12 år, købte far en større lastbil, og der kunne jeg ikke
nå fodpedalerne, så det var slut med at køre bil.
I 1929 købte far
manufakturforretningen i Kappendrup, det var svært for ham, at han ikke mere
skulle rundt til kunderne.
Agnes
Ruth på fars lastbil - et æg i hver hånd - mon der pakkes til ægexport?
I 1929 solgte Mads Madsen købmandsbutikken i Bladstrup til Martin Sørensen, Ullerslev. Selv erhvervede han Kappendrup Manufakturhandel.
I Bladstrup blev vejføringen ændret, efter sigende i 1932. Købmandsbutikken lå imidlertid i vejen for den ny vej. Den blev revet ned, og der blev lagt asfalt/vej hen over tomten.
En ny butik stod færdig i 1934 (ifølge BBR), den er bygget på matr. 1b, Bladstrupvej 330. Billedet tv. viser den ny butik. Det er fra et postkort udgivet af købmand Ernst Toppel, hvilket daterer billedet til 1940'erne, og mon ikke billedet er taget under besættelsen, siden der køres ægtur med hest og vogn.
Ernst Toppel var repræsentant, bosat i Odense og gift med Asta Marry Rasmussen. De fik i 1936 sønnen Leif, men nok så interessant - i denne sammenhæng - er datteren Aase, der kom til verden i Odense okt. 1940 - men hun bliver døbt i Hjadstrup Kirke i november. Hermed skulle Ernst Toppels virke som købmand i Bladstrup kunne fastsættes fra og med året 1940.
Nogle af tidens julereklamer er her sakset fra Fyns Tidende i dec. 1926.
Persil og Henko står der i købmandens vindue, dvs. henholdsvis vaske- og iblødsætningsmiddel. 1/4 kg. Persil kostede 50 øre, hvilket i 2015 er lige så meget som 17 kr. En kop Rich's kunne der dog altid blive råd til, særlig da når man skånede hjertet.
Mange margarinefabrikker konkurrerer om kunderne.
Blue Band, Bona, Maypole og mange flere.
½ kg Blue Band margarine kostede en hel krone.
En krone i 1926 svarer til over 33 kr. i 2015.
Det var ren luksus at få margarine i smørhullet i julegrøden.
