Unge piger vil ikke mere malkeJa, sådan gik snakken langt op i 1900-tallet. Piger var ikke som førhen. De ville ikke mere malke! Sagen var alvorlig, og "malkespørgsmålet" blev ivrigt debatteret. Hvem skulle malke hvis ikke pigerne? Kunne man overhovedet få køerne malket, hvis ikke pigerne ville? Inger Kirstine Pedersen fra Gambmark i Bårdesø var i året 1900 på Høng Højskole. Malkespørgsmålet var netop et af de aktuelle emner, som eleverne tog op. Her er Kirstines svar på: MalkespørgsmåletHvad er grunden til, at der er så mange unge piger, som ikke vil malke? Derpå kan gives forskellige svar. Nogle føler sig for fine og gode til denne bestilling, og tænker som så: Nej, malkepige! De rejser så til byen og søger arbejde på fabrikkerne, hvor lønnen er større end på landet, eller også i et hjem, hvor de kan blive betragtet som hørende til familien. Andre kan tænke, at det er alt for tvungent, at de skal malke tre gange om dagen, og det er jo noget, som ikke kan skydes over en eneste gang. Det kan også være trivielt nok somme steder, hvor der aldrig bliver forandring på tiden, men pigen går omkring så alene og forladt og får aldrig nogen frihed. Så søger denne sig en anden plads, hvor der måske er bedre forståelse og kan arbejdes i gensidig kærlighed. Jeg for mit vedkommende er meget glad for at malke, og jeg synes, det er så morsomt at komme ud i marken at malke om sommeren og samtidig sidde og høre på fuglesangen og indånde den friske luft. Det gælder også om vinteren, når vi skal malke ved lys aften og morgen, det er rigtig rart at komme ud i den lune stald, når det sner og fryser udenfor. Ganske vist er der lidt ulejlighed ved at komme i det gamle tøj; men når man så efter malkningen er blevet gjort lidt i stand, er man som blevet frisket lidt op til at tage fat på andet arbejde igen. Inger Kirstine Pedersen. Høng Højskole 28. juli 1900.
www.nordfynsk.dk |
|