Vedel Simonsen til Elvedgaard er en af Fyns store historikere. Vores viden om fynboernes vilkår, f.eks. under svenskekrigene, ville have været fattig, hvis ikke Vedel Simonsen utrætteligt havde indsamlet genstande, dokumenter og oplysninger.
For hans indsats tog Historisk Samfund for Fyns Stift initiativ til at rejse en mindesten ved Elvedgaard.
På postkortet herunder køres stenen til sin plads ved Elvedgaard.
Mindestenen bærer inskriptionen "Her virkede historikeren Vedel Simonsen 20.12.1780 - 12.7.1858".
Stenen blev afsløret i sommeren 1918, hvor næsten 2000 mennesker mødte op til begivenheden.
Selve Elvedgaard ses afbilledet på de to kolorerede postkort, hvoraf det nederste blev sendt 10.9.1913.
Portrættet af Vedel Simonsen, malet af S.L. Lange i 1812, hænger på Elvedgaard.