www.nordfynsk.dk


Leonhards Minder. 14 år i Norup præstegård Pastor Hans Abel Leonhard Hansen til Norup 1854-1868
Pastor Leonhard Hansen Den smukke Lene Ascanius Lene og Leonhards børn Norup præstegård	"Så oprandt søndag den 1. oktober, den dejligste efterårsdag. Efter den meget varme sommer havde træerne tidligt mistet deres rige løv, som lå tæt og tykt både i haven og på kirkegården. Uden for kirken på begge sider af kirkedøren stod efter sædvanlig skik mandfolkene, mens kvindfolkene havde samlet sig i kirken; det var et særdeles smukt syn, de samlede folk udenfor kirken i det klare solskin." – Sådan beskriver pastor Leonhard Hansen mødet med sin menighed den dag, han bliver indsat i embedet i Norup. "Leonhards Minder" er titlen på Norup-præstens erindringer udgivet i december 2005 af Jørgen Ravn Elkjær, Lise Gotfredsen og Lisbeth Skovgaard på Syddansk Universitetsforlag. Leonhard Hansen blev født 1816 i København. I minderne beskrives barneår, ungdomsdage og manddomsår, mødet med præstedatteren Lene Ascanius (plejedatter af præsten i Vejlby på Nordvestfyn), deres ægteskab, børnene og embederne. Først i januar 1855 henter Leonhard sin familie til Norup. Forinden har Lene og børnene boet hos pastor Ascanius. Da de kører ud af Bogense og ud ad Slettens Landevej, møder der dem et farligt syn: "Ved stormen nytårsdag var dæmningerne mod stranden blevne gennembrudte, og engene forvandlede til hav på begge sider af landevejsstrækningen. Men da vejret var stille og vejen tydelig i tusmørket, kørte vores kusk imidlertid trøstig ind på den. Men den var lang, syntes aldrig at få ende, men fik det dog til sidst, og vi vare glade ved at køre op ad en lille bakke og komme ligesom på fast land igen." Ud på aftenen når parret Norup præstegård, som bliver deres hjem de næste 14 år. Præstegården er gammel. Staldlængen og ladelængen endog sulebyggede, dvs. at en række stolper midt i bygningen bærer taget, en konstruktion man har brugt siden oldtiden. Stuehuset beskrives indgående med kælder, rullestue, sulekammer, bryggers med bageovn og gruekedel. Leonhard går fra rum til rum og fører læseren med sig. En stor del af den gamle præstegård bliver renoveret i Leonhards tid. Da Leonhard kommer til Norup, går nogle af mændene endnu med rød tophue. I øvrigt er de som bønder er i almindelighed, dog er de meget tilbage, måske på grund af den afsides beliggenhed. Der bliver drukket en del brændevin, og forsyndelser mod det 6. bud er slet ikke ukendte. Leonhard fortæller om egnen omkring Norup, om folkene på Eliasminde og på Hofmansgave, om skolelærerne – ja, til sine egne børn holder han privatlærer, ligesom han selv tager en ordentlig tørn med at undervise dem. Præsteparrets 6. og sidste barn kommer til verden i 1864, og der antages en ung og kraftig amme, som måske er årsagen til lille Frederiks friske udseende og røde kinder? Endvidere er der jo embedet. At komme rundt i sognet er ingen nem sag, især ikke om vinteren. Leonhard takker Gud for, at han gennem årene kom frelst gennem den inddæmmede strand. Leonhard levede 1816-86. Det er en helt speciel oplevelse at læse erindringer skrevet af en mand, der var samtidig med H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Billedet af tiden, af en præstefamilies hverdag, ja, af deres hele færden, åbner et vindue til midten af 1800-tallet. Leonhards livslange betagelse af hustruen, Lene Ascanius, er tillige en sand kærlighedshistorie. Anbefales varmt til alle med interesse for fædrelandshistorie, kulturhistorie, lokalhistorie og personalhistorie. ME
Lægprædikanterne i Norup Da grundloven af 1849 sikrede danskerne religionsfrihed, fulgte nogle bevægede år med religiøse brydninger og kirkelig splittelse, ligesom fremmede sekter kom til landet. Leonhard virkede som præst i Norup netop i de år, hvor lægprædikanter gik en del rundt i sognet. Han nævner Johan Nielsen fra Skårupøre ved Svendborg og Lars Pedersen fra Sværup Mølle. Begge gudeligt vakte. Johan Nielsen samlede ikke så få til sine milde, jævne, folkelige foredrag. Endnu flere samlede Lars Pedersen på Hasmark Vestermark. Folk kom sågar fra nabosognene for at høre ham. Leonhard stod på venskabelig fod med dem begge, men han undlader ikke at bemærke, at de to lægprædikanter må have tiltalt folket mere end gudstjenesten i kirken, når de samlede 2-3 gange så mange tilhørere eller mere. Om mormonerne skriver Leonhard: "Mormonerne strejfede om og vandt enkelte; tit mødtes jeg i forsamlinger med dem… for mig kom mormonerne mere og mere til at stå som et storartet bedrag, vel skikket til at vildlede de mangfoldige ubefæstede, uvidende og rejselystne i vor så lidet oplyste almue". Der var det ejendommelige, at både Lars Pedersen og hans morbror Jens Hansen var vakte, men hvor den første var såkaldt gudeligt vakt, var den sidste mormon. Begge var stærke prædikanter. Jens Hansen var emigreret som mormon allerede inden Leonhard kom til Norup, men i 1865-67 var han tilbage på mission i Danmark. Han missionerede ivrigt blandt sin store familie på Nordfyn, f.eks. holdt han i februar 1866 et stort møde hos sin fætter, gårdmand Rasmus Christensen, på Dyssevænget 18 i Hasmark. Næsten 100 mennesker mødte op, skrev Jens Hansen i sin dagbog. Deriblandt præsten og læreren. Dvs. at Leonhard var til stede ved dette store vækkelsesmøde, hvor Jens Hansen ifølge dagbogen "aflagde et kraftigt vidnesbyrd om evangeliet". Rasmus Christensen solgte få år senere sin gård og forlod kone og børn for at leve som mormon i Utah. ME www.nordfynsk.dk
	Udkom 12.12.05 CD medfølger med fotos og originalmanuskript Læs mere om pastor Leonhard Hansen, hans samtid og hans familie på www.leonhards-minder.dk

Leonhards Minder. 14 år i Norup præstegård

Pastor Hans Abel Leonhard Hansen til Norup 1854-1868

Pastor Leonhard Hansen

Den smukke Lene Ascanius

Lene og Leonhards børn

Norup præstegård

"Så oprandt søndag den 1. oktober, den dejligste efterårsdag. Efter den meget varme sommer havde træerne tidligt mistet deres rige løv, som lå tæt og tykt både i haven og på kirkegården. Uden for kirken på begge sider af kirkedøren stod efter sædvanlig skik mandfolkene, mens kvindfolkene havde samlet sig i kirken; det var et særdeles smukt syn, de samlede folk udenfor kirken i det klare solskin." – Sådan beskriver pastor Leonhard Hansen mødet med sin menighed den dag, han bliver indsat i embedet i Norup.

"Leonhards Minder" er titlen på Norup-præstens erindringer udgivet i december 2005 af Jørgen Ravn Elkjær, Lise Gotfredsen og Lisbeth Skovgaard på Syddansk Universitetsforlag.
Leonhard Hansen blev født 1816 i København. I minderne beskrives barneår, ungdomsdage og manddomsår, mødet med præstedatteren Lene Ascanius (plejedatter af præsten i Vejlby på Nordvestfyn), deres ægteskab, børnene og embederne.

Først i januar 1855 henter Leonhard sin familie til Norup. Forinden har Lene og børnene boet hos pastor Ascanius. Da de kører ud af Bogense og ud ad Slettens Landevej, møder der dem et farligt syn: "Ved stormen nytårsdag var dæmningerne mod stranden blevne gennembrudte, og engene forvandlede til hav på begge sider af landevejsstrækningen. Men da vejret var stille og vejen tydelig i tusmørket, kørte vores kusk imidlertid trøstig ind på den. Men den var lang, syntes aldrig at få ende, men fik det dog til sidst, og vi vare glade ved at køre op ad en lille bakke og komme ligesom på fast land igen."

Ud på aftenen når parret Norup præstegård, som bliver deres hjem de næste 14 år. Præstegården er gammel. Staldlængen og ladelængen endog sulebyggede, dvs. at en række stolper midt i bygningen bærer taget, en konstruktion man har brugt siden oldtiden. Stuehuset beskrives indgående med kælder, rullestue, sulekammer, bryggers med bageovn og gruekedel. Leonhard går fra rum til rum og fører læseren med sig. En stor del af den gamle præstegård bliver renoveret i Leonhards tid.

Da Leonhard kommer til Norup, går nogle af mændene endnu med rød tophue. I øvrigt er de som bønder er i almindelighed, dog er de meget tilbage, måske på grund af den afsides beliggenhed. Der bliver drukket en del brændevin, og forsyndelser mod det 6. bud er slet ikke ukendte.

Leonhard fortæller om egnen omkring Norup, om folkene på Eliasminde og på Hofmansgave, om skolelærerne – ja, til sine egne børn holder han privatlærer, ligesom han selv tager en ordentlig tørn med at undervise dem.

Præsteparrets 6. og sidste barn kommer til verden i 1864, og der antages en ung og kraftig amme, som måske er årsagen til lille Frederiks friske udseende og røde kinder?

Endvidere er der jo embedet. At komme rundt i sognet er ingen nem sag, især ikke om vinteren. Leonhard takker Gud for, at han gennem årene kom frelst gennem den inddæmmede strand.

Leonhard levede 1816-86. Det er en helt speciel oplevelse at læse erindringer skrevet af en mand, der var samtidig med H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Billedet af tiden, af en præstefamilies hverdag, ja, af deres hele færden, åbner et vindue til midten af 1800-tallet. Leonhards livslange betagelse af hustruen, Lene Ascanius, er tillige en sand kærlighedshistorie.

Anbefales varmt til alle med interesse for fædrelandshistorie, kulturhistorie, lokalhistorie og personalhistorie.

Lægprædikanterne i Norup

Da grundloven af 1849 sikrede danskerne religionsfrihed, fulgte nogle bevægede år med religiøse brydninger og kirkelig splittelse, ligesom fremmede sekter kom til landet.

Leonhard virkede som præst i Norup netop i de år, hvor lægprædikanter gik en del rundt i sognet. Han nævner Johan Nielsen fra Skårupøre ved Svendborg og Lars Pedersen fra Sværup Mølle. Begge gudeligt vakte. Johan Nielsen samlede ikke så få til sine milde, jævne, folkelige foredrag. Endnu flere samlede Lars Pedersen på Hasmark Vestermark. Folk kom sågar fra nabosognene for at høre ham. Leonhard stod på venskabelig fod med dem begge, men han undlader ikke at bemærke, at de to lægprædikanter må have tiltalt folket mere end gudstjenesten i kirken, når de samlede 2-3 gange så mange tilhørere eller mere.

Om mormonerne skriver Leonhard: "Mormonerne strejfede om og vandt enkelte; tit mødtes jeg i forsamlinger med dem… for mig kom mormonerne mere og mere til at stå som et storartet bedrag, vel skikket til at vildlede de mangfoldige ubefæstede, uvidende og rejselystne i vor så lidet oplyste almue". Der var det ejendommelige, at både Lars Pedersen og hans morbror Jens Hansen var vakte, men hvor den første var såkaldt gudeligt vakt, var den sidste mormon. Begge var stærke prædikanter.

Jens Hansen var emigreret som mormon allerede inden Leonhard kom til Norup, men i 1865-67 var han tilbage på mission i Danmark. Han missionerede ivrigt blandt sin store familie på Nordfyn, f.eks. holdt han i februar 1866 et stort møde hos sin fætter, gårdmand Rasmus Christensen, på Dyssevænget 18 i Hasmark. Næsten 100 mennesker mødte op, skrev Jens Hansen i sin dagbog. Deriblandt præsten og læreren. Dvs. at Leonhard var til stede ved dette store vækkelsesmøde, hvor Jens Hansen ifølge dagbogen "aflagde et kraftigt vidnesbyrd om evangeliet". Rasmus Christensen solgte få år senere sin gård og forlod kone og børn for at leve som mormon i Utah.

www.nordfynsk.dk

Leonhards Minder. 14 år i Norup præstegård

Pastor Hans Abel Leonhard Hansen til Norup 1854-1868

Lægprædikanterne i Norup

www.nordfynsk.dk

Udkom 12.12.05

CD medfølger med fotos og originalmanuskript

Læs mere om pastor Leonhard Hansen, hans samtid og hans familie på www.leonhards-minder.dk

www.nordfynsk.dk

Læs mere om pastor Leonhard Hansen,
hans samtid og hans familie på
www.leonhards-minder.dk