|
Kaja
Kaja Hansen blev født i Glamsbjerg 20. juni 1905. Hun var datter af fotograf Knud Hansen, som ses tv., og billedet herover af Kaja med sit legetøj har far taget.
Th. ses Kaja med sin mor, Kathrine, og i forgrunden hendes to ældre søskende, Harriet og Holger. Den unge pige, der står ved siden af Kathrine, er Jenny Sørensen fra Hårslev, hun var en slægtning, der boede hos fotografens, mens hun gik på friskole I Glamsbjerg.
Kaja gemte hele livet nogle stykker legetøj, hun havde haft som barn. "Elskede lille bamse" - den blev aldrig omtalt som andet - havde Kaja fået i 1906. Den er næsten elsket ihjel, men gemt blev den, og nu har undertegnede arvet den.
Det lille fine dukkestrygejern har indlagt klods, så det kan varmes op og bruges til dukketøjet. Og så er der påklædningsdukkerne! De var flere pigegenerationers foretrukne legetøj. Ingeborg Elisabeth Petersen var navnet på en af dukkerne, og hun er 14 år, har Kaja skrevet bag på den. Hun har en gul underkjole på, og der er bevaret 3 stykker tøj.
Margit Egdal
|
|
Kaja
|
Ingeborg Elisabeth Petersen på 14 år.
Her har vi så Ingeborgs små søskende, Nanna og Mary Petersen
på henholdsvis 2 og 4 år.
|
Juleaften 1909
Elskede lille bamse fra 1906.
Påklædningsdukken med nationaldragterne herunder var også Kajas. Den stammer fra 1910 og er ganske sikkert købt i en af Glamsbjergs mange butikker.
|