
Hofmansgaveæbler Dybt inde i en gammel præstegårdshave blev der engang sat et æbletræ. Haven med tilhørende præstegård lå i Agernæs, og det var mens, sognets præst endnu boede her. Siden har præsten forlagt sin residens til Krogsbølle, og både gård og have i Agernæs er borte – men æbletræet står der endnu, og det har en historie at fortælle! Det er Hofmansgaveæbler, siger gamle folk, og så er vi straks på sporet af intet mindre end æblets historie. Engang groede der kun vilde æbler i landsbyerne. – Frugterne er for ringe, sagde man på Hofmansgave, her tænkte man altid på bøndernes vel. I 1800-tallet importerede Hofmansgave derfor 50.000 franske frugttræer, især æbletræer. De blev fordelt over hele Danmark, men mange blev sat på Nordfyn. Først og fremmest plantede man de nye æbletræer hos præsten og skolelæreren, hvor mange mennesker færdedes og på den måde blev kendt med æblerne. Alt sammen til fremme af frugtavlen. Nogle æblesorter blev opkaldt efter Hofmansgave og slægten Hofman Bang, men når man i daglig tale siger Hofmansgaveæbler betyder det blot, at træet stammer fra Hofmansgave, og der er tale om forskellige sorter. Det gamle æbletræ i Agernæs er en velvoksen kæmpe, men det kan også nemt have groet i 100 år eller mere. Æblerne er også kæmper, og det forunderlige er, at de er lige så gode som spiseæbler som til madlavning. Træet bærer sent på året. Helt hen mod juletid er der stadig æbler at hente, da ligger de sidste frugter som et tykt tæppe på jorden. Solsortene hakker løs, og endnu kan man finde lidt til madlavningen. Suser det i den gamle krone? Ja, så er det ikke til at sige, om det er vinden, eller det er historiens vingesus.
Æblesorten Hvad er det så for en æblesort? I november 2005 indsendes 4-5 æbler til Pometet ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. De har ca 750 æblesorter, så hvis nogen skulle vide det... Næste dag ringer man fra pometet og spørger, om jeg er fra Jylland? Jo for i daglig tale kaldes æblet for Varde-æblet! Egentlig hedder det "Bramley". Skal det hele med, er navnet "Bramley Seedlings". Man kan nemt høre på navnet, at det ikke er et gammelt dansk æble, men nu fik Hofmansgave jo også deres æbletræer fra Frankrig. Træet er da også kommet til Danmark via Frankrig, men det stammer fra England. Det var en skomager ved navn Bramley i Southwell i Nottinghamshire, der fremavlede æblet. Det kom i handlen i 1876, og det var og er stadig Englands største æble. I 1883-84 blev æblet indført til Danmark af en plantør fra Varde. Træet var både sundt og hårdført. Man skrev pjecer om træet (1918 og 1923), og der blev ligefrem holdt Bramley-konkurrencer. I 1938 var Bramley den 4. mest udbredte æblesort i Danmark (efter antal træer). Og da man i Agernæs kalder træet "Hofmans-gaveæbler", er træet givet sat i præstegårdshaven ved Hofmansgaves mellemkomst. Der findes en del træer her på Nordfyn, som vides at stamme fra Hofmansgaves planteskole. ME www.nordfynsk.dk

Hofmansgaveæbler

Dybt inde i en gammel præstegårdshave blev der engang sat et æbletræ. Haven med tilhørende præstegård lå i Agernæs, og det var mens, sognets præst endnu boede her.

Siden har præsten forlagt sin residens til Krogsbølle, og både gård og have i Agernæs er borte – men æbletræet står der endnu, og det har en historie at fortælle!

Det er Hofmansgaveæbler, siger gamle folk, og så er vi straks på sporet af intet mindre end æblets historie. Engang groede der kun vilde æbler i landsbyerne. – Frugterne er for ringe, sagde man på Hofmansgave, her tænkte man altid på bøndernes vel. I 1800-tallet importerede Hofmansgave derfor 50.000 franske frugttræer, især æbletræer. De blev fordelt over hele Danmark, men mange blev sat på Nordfyn. Først og fremmest plantede man de nye æbletræer hos præsten og skolelæreren, hvor mange mennesker færdedes og på den måde blev kendt med æblerne. Alt sammen til fremme af frugtavlen.

Nogle æblesorter blev opkaldt efter Hofmansgave og slægten Hofman Bang, men når man i daglig tale siger Hofmansgaveæbler betyder det blot, at træet stammer fra Hofmansgave, og der er tale om forskellige sorter.

Det gamle æbletræ i Agernæs er en velvoksen kæmpe, men det kan også nemt have groet i 100 år eller mere. Æblerne er også kæmper, og det forunderlige er, at de er lige så gode som spiseæbler som til madlavning. Træet bærer sent på året. Helt hen mod juletid er der stadig æbler at hente, da ligger de sidste frugter som et tykt tæppe på jorden. Solsortene hakker løs, og endnu kan man finde lidt til madlavningen. Suser det i den gamle krone? Ja, så er det ikke til at sige, om det er vinden, eller det er historiens vingesus.

Æblesorten

Hvad er det så for en æblesort? I november 2005 indsendes 4-5 æbler til Pometet ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. De har ca 750 æblesorter, så hvis nogen skulle vide det...
Næste dag ringer man fra pometet og spørger, om jeg er fra Jylland? Jo for i daglig tale kaldes æblet for Varde-æblet!
Egentlig hedder det "Bramley". Skal det hele med, er navnet "Bramley Seedlings".
Man kan nemt høre på navnet, at det ikke er et gammelt dansk æble, men nu fik Hofmansgave jo også deres æbletræer fra Frankrig.
Træet er da også kommet til Danmark via Frankrig, men det stammer fra England.
Det var en skomager ved navn Bramley i Southwell i Nottinghamshire, der fremavlede æblet. Det kom i handlen i 1876, og det var og er stadig Englands største æble.
I 1883-84 blev æblet indført til Danmark af en plantør fra Varde. Træet var både sundt og hårdført.
Man skrev pjecer om træet (1918 og 1923), og der blev ligefrem holdt Bramley-konkurrencer.
I 1938 var Bramley den 4. mest udbredte æblesort i Danmark (efter antal træer).

Og da man i Agernæs kalder træet "Hofmans-gaveæbler", er træet givet sat i præstegårdshaven ved Hofmansgaves mellemkomst. Der findes en del træer her på Nordfyn, som vides at stamme fra Hofmansgaves planteskole.

Hofmansgaveæbler

Æblesorten

www.nordfynsk.dk