Agernæs var førhen en kystby.
Billedet er taget ved Nr. Nærå Strand, men forestiller man sig, at dette var fjorden, der skilte Agernæs fra fastlandet, får man et godt indtryk af udsigten fra Agernæs, før de store inddæmninger fandt sted.

Det var besværligt at komme over til herregården Kørup for at gøre hoveri, for slet ikke at tale om årene, hvor man hver søndag måtte over fjorden for at komme til kirken i Kørup.
Da fjorden efterhånden var ret lavvandet, begyndte man inddæmningen i 1781.

Der er noget vildsomt over Agernæs, her hvor blæsten står lige ind fra havet. Træerne bøjer sig efter vestenvinden. Særlig i det gamle fjordområde presses vinden sammen.

Her et parti fra den gamle kystlinje, som står markant i landskabet. Den inddæmmede strand ses i forgrunden. Lunden bagest.

Landskabet var slet ikke til at kende efter inddæmningerne. Nogle for ligefrem vild og druknede i kanalerne.

 

Kortet blev udarbejdet til brug for udskiftningen af Agernæs i år 1800.
Agernæs var dengang tæt bebygget. Bl.a. ses præstegården og overfor den Toften, hvor der lå 4 ejendomme, som alle er væk i dag.
Byen havde hele to gadekær. De fleste gårde og huse var placeret omkring det største kær (som endnu findes på stedet, dog kun i en svag afglans af fordums storhed) .
Bemærk de lavtliggende områder uden om byen.

 

 

 

Agernæs var engang kirkeby. Sidst i 1500-tallet blev Agernæs kirke nedlagt - men ikke nedrevet.
Der blev bygget en kirke på Kørup, Hellig-trefoldighedskirken, som blev taget i brug 1602.
Især om vinteren var det en tvivlsom fornøjelse at sætte over fjorden for at komme i Kørup kirke. Derfor talte man midt i 1600-tallet om at restaurere Agernæs kirke.
Både Agernæs og Kørup Kirke sank i grus. Krogsbølle Kirke blev sognets eneste kirke.
Præstegården lå stadig i Agernæs, ligesom der også var kirkegård her. Langt op i 1800-tallet fandt der begravelser sted på Agernæs kirkegård. Kisterne ligger i tre lag på kirkegården.
I dag er der plantet bøge, hvor kirkegården engang var, og det er stadig et smukt sted.

 

Lad os lige se Agernæs Kirke i biskop Jacob Madsens streg. Den lille skitse tegnede han sidst i 1500-tallet, da han var på visitats.
Kirken havde blytag, hvad der måske ikke var så godt, for regeringen krævede taget udleveret for at lave kanonkugler af det. (Det endte dog med, at taget blev brugt til Kørup Kirke).
Der var fem hvælvinger i kirken i Agernæs. Altertavlen viste i midten Kristus som dommer. I sidefløjene sås henholdvis Jomfru Maria og Johannes Døberen.
I 1589 var biskoppen i Agernæs i et trist ærinde. Han begravede sognepræsten, der havde fået et stykke kød galt i halsen og var blevet kvalt.
I 1596 var biskoppen atter i Agernæs og noterede, at kirken var "grøn", hvilket tyder på slet eller ingen vedligeholdelse.
Man ved, at kirken endnu stod i Agernæs op i 1700-tallet.

 

 

Ved midsommer brænder vi heksen af. I 1624 var det ikke en heks af pap og papir, der stod på bålet. Da var "heksen" virkelig. Man brændte faktisk levende mennesker på et bål i Agernæs. Dengang.

 

 

Agernæs var en "rigtig" landsby med kirke, præstegård, gadekær og bondegårde.
Agernæs mistede dog sin landsbykarakter, da de fleste gårde enten blev nedlagt eller flyttet uden for byen, såsom Agernæsminde og Agernæs Møllegård.
Mange af beboerne i Agernæs arbejdede på Egebjerggård, så byen var til dels en arbejderby.
Karakteristisk var dog de mange husmandsbrug. Flere udstykningsbølger afspejler sig i bygge-stilen. Både Agernæsgården, Egebjerggård og Kørup måtte afgive jord til nye husmandsbrug.
En del brug blev således oprettet i 1922, ligesom Agernæs også rummer adskillige af de karakteristiske statshusmandsbrug fra begyn-delsen af 1950'erne.

Tv. kan vi beundre en bevaret bindingsværksgavl. Bemærk den fornemme rude over lemmen i gavlen og den lille detalje i bindingsværket: Ringen, som er beregnet til at binde hesten ved.

 

 

Parti fra Agernæs. Solen bryder frem på baggrund af en uvejrshimmel.

Tekst og fotos Margit Egdal www.nordfynsk.dk