Hjem
Topografi Temaer Nyeste artikler Kontakt Links


Matchgvær nr. 48 fra Schultz & Larsen - Otterup Geværfabrik


 

Geværfabrikant Niels Larsen blev kort efter krigens ophør i 1945 intervievet af Fyns Tidende.
Under krigen havde tyskerne udstedt totalt forbud mod produktion af rifler.
På trods af tyskernes forbud havde Niels Larsen ikke slået riflerne ud af hovedet. I al hemmelighed blev matchgevær Model 48 udviklet.
Det er det gevær, Niels Larsen ses med.
Billedet blev bragt i Fyns Tidende den 3. juni 1945. Det er taget af fotograf Eduard Christoffersen, kaldet Stoffer.
Det var et prægtigt gevær, specielt bygget til internationale skyde-matcher, skrev avisen.
Model 48 var intet mindre end et epokegørende gevær - hvilket man kan læse om i bogen "Schultz & Larsen - de danske rifler i verdensklasse", som udkom i 2007.
Torsten Wegener, ekspert på området og tidligere medejer af geværfabrikken, har gennemgået og beskrevet konkurrenceriflerne fra Schultz & Larsen.
Model 48 blev eksporteret til store dele af verden. Ikke mindst til Sydamerika. Bl.a. til Peru, hvad plakaten vidner om.
ME