|
Der er næppe mange, som i år kan købe eller lave rigtig marcipanmasse.
Mandler er blevet en så sjælden og kostbar vare, at dette forbyder sig selv. Men i hjem med børn vil selve den juleforberedelse at lave marcipanting savnes endnu mere end selve marcipanen som slikkeri.
Man kan her gribe til den udvej at lade børnene lave en samling småting og figurer af en "marcipanmasse", man selv tilbereder af lige dele af kogte, pillede, udmosede kartofler og sigtet flormelis tilsat rigeligt mandelessens.
Kartoflerne pilles og moses helt, mens de er varme, aflcøles derpå og blandes efter at være vejede med lige dele sigtet flormelis. Med hænderne dyppede i flormelis æltes massen nu sammen under tilsætning af så megen mandelessens, som er nødvendig for smagen og for en sammenhængende, håndterlig masse.
Af denne masse kan man lave kartofler ved at rulle små kugler, der prikkes rundt omkring med en tændstik og derpå rulles i kakaoerstatning eller, hvis man har det, lidt rigtig kakao.
|
Ligeledes kan man lave marcipankugler, der trykkes flade ved at man i midten af dem anbringer en flækket hasselnød eller en halv valnød, og man kan ved farvning med frugtfarver eller tørre konditorfarver fremstille smørrebrød, rullepølser, blomkålshoveder, radiser osv., ligesom man plejer at gøre det med rigtig marcipan.
Men så lækkert som rigtig marcipan bliver dette surrogat jo ikke.
Opskriften kunne husmødrene læse i Kristeligt Dagblad op under jul i 1941. Den har nogle år på bagen, men er sikkert stadig lige velkommen! Og hvad gør det, skrev Kristeligt Dagblad, om julens materielle glæder er mindre i år end ellers - den store, dybe julefred er dog midtpunktet i al sand juleglæde. |
