Åh, at være ung mand i 20'erne og more sig med de unge herregårdsdøtre på Hofmansgave, frk. Christiane og frk. Louise. Andersen nød det i fulde drag i sommeren 1830.

Hofmansgave var en af de allerførste herregårde, han besøgte. Året før havde han været på Elvedgård, men mest for at gøre studier. Nu tilbragte han nogle julidage på Hofmansgave, og her var morskaben uden ende. Andersen var selv Pjerrot i det skyggespil han og husets unge mennesker opførte. En lille ballet blev det også til. Andersen lærte ringspil, og han morede sig med at balancere på en stang – for slet ikke at tale om de mange herlige kirsebær, som røg indenbords.

Men Andersen, der ellers mente, han var ganske god til botanik, kom her på stedet uhjælpelig til kort. Niels Hofman Bang var en af samtidens store botanikere, og Andersen var behørigt imponeret. Særlig da han i et mikroskop så det mylder af liv, der kunne være i en dråbe vand.

To år efter var Andersen atter gæst på Hofmansgave, og atter gik tiden fornøjeligt. "Vi havde tusinde Løjer", skrev Andersen, "De kjender det nok. Én dag lavede vi Kaffe på Hals og krøbe på Hænderne ud i Kattegattet, saa langt vi kunne komme. Herrer og Damer. Vi spillede ogsaa Comedie. Jeg var Rasmus Montanus".

Om aftenen underholdt Andersen med at rime. Han var rigtig god til at lave vers på opgivne rim. De var temmelig vrøvlede, men man morede sig kosteligt.

H.C. Andersen besøgte kun Hofmansgave de to gange i somrene 1830 og 1832, men han glemte ikke stedet. Hans oplevelse med mikroskopet blev mange år senere til eventyret "Vanddråben".

Margit Egdal